- Project Runeberg -  De tre nordiske brødrefolk /
20

(1906) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

20

Da Valgets Udfald meddeltes Karl Johan, gav han straks
de svenske Tropper Befaling til at forlade Landet og drog
selv, ledsaget af norske Tropper til Kristiania. I Stortinget
holdt han (d. 10. Novb.) en Tale paa Fransk, antog
Grundloven paa den nye Konges Vegne og forbeholdt sig at
forelægge til den svenske Rigsdags Godkendelse de Artikler,
hvorved Forandringer eller Lempninger krævedes i den
svenske Grundlov. Dagen efter holdt Karl Johan sit første
norske Statsraad og anmodede i dette de tidligere norske
Statsraadet- om at blive i deres Stilling. Uden ny
Udnævnelse gik saaledes disse over i den af den nye Konge
dannede Regering.

Karl Johan vendte derpaa tilbage til Stockholm, hvor
den norske Statsraadsafdeling traadte i Kraft i de første
Dage af 1815. Da Karl XIII var syg, bemyndigedes Karl
Johan til at føre Regeringen saalænge. Han blev altsaa
allerede fra nu af Norges virkelige Konge. Som begge Rigers
Leder indrettede han Styrelsen af de norske udenrigske
Anliggender paa den Maade, at den svenske Udenrigsminister
forberedte og foredrog Sagerne ogsaa for Norge. De allerede
ansatte svenske Gesandter i Udlandet overtog ogsaa Norges
diplomatiske Hverv og blev saaledes norske Embedsmænd
tillige. Det samme blev Tilfældet med de svenske Konsuler.

Kun Ei stod tilbage endnu. Den svenske Rigsdag skulde
vedtage de til Sverigs Forening med Norge svarende
Forandringer i den svenske Grundlov. Den »urtima riksdag«,
som sammenkaldtes i Vaaren 1815, besluttede dog ikke at
optage Foreningsvilkaarene i Grundloven, men istedetfor
at affatte dem i en særskilt »riksakt«. Da derpaa ogsaa
Norges Storting havde givet sit Samtykke til, at
Foreningsvilkaarene udfærdigedes i en fra Norges Grundlov adskilt
»Higsakt«, samt vedtaget, at denne skulde have samme
Kraft som Grundloven, var Forberedelserne omme. Den
(i. August 1815 fik den af Storting og Riksdag vedtagne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:54:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nord3brod/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free