- Project Runeberg -  De tre nordiske brødrefolk /
39

(1906) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

af svenske og norske Mænd at undersøge Muligheden for
et særligt norsk Konsulatvæsen. Allerede et halvt Aar efter
afgav dette Fællesudvalg en, mærkelig nok, enstemmig
Betænkning. Denne førte til Nedsættelsen af et Fællesudvalg
af begge Landes Ministerier, som derpaa kom overens oin
et Grundlag for videre Forhandling mellem Begeringerne
(Kommunikéet af 24. Marts 1903).

Det syntes altsaa virkelig, som om det vanskelige
Spørgsmaal nu skulde være sin Løsning nær. Men da
det kom til Stykket, viste det sig, at Enigheden var en
Fernis, der kun dækkede Konsulatvæsenet, knap naaede
til Gesandtskaberne og fuldstændig forsvandt ved
Spørgsmaalet om Udenrigsminister. Med andre Ord: det fremgik
tydeligt paany, at Konsulatvæsenet ikke lod sig ordne uden
i Forbindelse med Spørgsmaalet om Udenrigsminister. Selv
ved det hensynsfuldeste Forsøg paa varig Tillukning af det
mere overfladiske Stridsspørgsmaal om Konsuler i Udlandet
blottedes Nerven til Grundspørgsmaalet om
Udenrigsministeren. Uoverensstemmelserne angaaende dette Punkt var
saa store, at man Februar 1905 erklærede videre
Forhandling herom for unyttig.

Denne Udgang vakte overordentlig Misstemning i Norge.
Det, man ved Forhandlingernes Afbrydelse faldt tilbage
paa, var jo netop den Ordning, som Norge ansaa for
uudholdelig. To Gange i Løbet af en halv Snes Aar havde
nu alle norske Partier sluttet sig afventende og enigt
sammen i Haab om en Løsning. Da den ogsaa denne Gang
udeblev, søgle man Grunden ikke i Sagens egen Natur men
i Svenskernes Utilbøjelighed til overhovedet at ville enes
med Normændene om en Løsning. Den bestaaende
Ordning medførte jo lutter Fordele for Sverig. Norge besluttede
sig da til at afgøre Sagen uden Sverigs Medvirken. I Maj
1905 vedtog Stortinget enstemmigt en Lov, der satte den
1. April 1906 som Termin for Oprettelsen af et særligt norsk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:54:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nord3brod/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free