- Project Runeberg -  De tre nordiske brødrefolk /
42

(1906) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

42

for at overveje, hvad der under de givne Forhold fra svensk
Side var at foretage.

Urtima riksdagen traadte sammen allerede den 21. Juni.
Den daværende svenske Regering fremlagde Forslag, som
samtykkede i Unionens Opløsning paa milde Vilkaar. Uviljen
paa riksdagen imod Stortingets egenmægtige Afgørelse var
imidlertid baade almindelig og hos mange meget stærk.
Regeringens Forslag blev derfor væsentlig skærpet under
riksdagens Udvalgsbehandling, og som en Følge heraf fandt
der et Regeringsskifte Sted. De store, politiske Partier blev
alle ved deres Førere repræsenterede i det nye Ministerium,
der i Overensstemmelse med riksdagens enstemmige
Re-slutning foreskrev helt nve og paa enkelte Punkter strenge
Vilkaar for Sverigs Samtykke til Unionsforholdets
Opløsning. Der rejstes først Tvivl om, hvorvidt Stortinget havde
været et Udtryk for hele det norske Folks Vilje, da det
uden Mandat i delte særlige Øjemed havde fattet
Beslutningen af 7. Juni. Dernæst blev det fra svensk Side
opstillet som en ufravigelig Fordring, at Norge skulde sløjfe
de Fæstninger, som det i Løbe! af den sidste halve Snes
Aar havde anlagt langs sin Grænse op til Sverig.

Mod den udtalte Tvivl, om Stortinget var Udtryk for
Flertallet i Norge, log den norske Regering hurtigt Slilling
ved al foranstalte en almindelig Folkeafstemning i Norge
allerede den 13. August. Denne udviste et aldeles
overvældende Flertal for Stortingsbeslutningen om Unionens
Opløsning. Udsendinge fra begge Regeringer mødtes
derpaa i Karlstad for al komme overens om de af urtima
riksdagen besluttede Vilkaar. Kun det ene, om de norske
Grænsefæstningers Sløjfning, vakte væsentlig Strid. Den
hidtil fredelige Afvikling truede med at udarte til Brud,
der maatte medføre Afgørelse ved Vaabenmagt. I sidste
Øjeblik gav man dog fra norsk Side efter mod en ringe
Ændring af Vilkaaret.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:54:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nord3brod/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free