Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
mægtig Fjende sydfra, Hansestæder og tyske Fyrster, truede
nu med at erobre hvert af de tre nordiske Higer. Men i
Nødens Stund vaagnede Enhedsfølelsen mellem Brødrene.
Samlede agtede de at drive Fjenden tilhage, i Forening
værne den Fædrenearv, som de enkeltvis ikke havde
kunnet bevare: Nordens Selvstændighed.
Det var Folkungeætten, der syntes kaldet til at løse den
store Opgave. Magnus var jo Konge i Sverig, hans Søn
Haakon VI Konge i Norge. Og i sit Giftermaal med
Valdemar Atterdags Datter Margrete fik Haakon Sønnen Olav.
Over Olavs Tinding lyste da fra Vuggen Glans af fælles
Bet til trende Kroner. Men Mulm kvalte Lysning. Olav
døde pludselig 1387, kun 17 Aar gammel, som den sidste
mandlige Ætling af de nordiske Kongeslægter. Ikke desto
mindre greb hans Moder den store Tanke og førte den til
Sejr. Norden blev ét.
Men Enhedstanken var nu, som Margrete selv, barnløs.
Den kunde kun hævdes af En, der odelsbaaren dertil med
Folkene forstod, at Et var dem helligt og dyrebart fremfor
alt: Uafhængighed. Enheden kunde kun flettes af trestrenget
Enighed, aldrig vindes ved Vold og Erobring.
Fremmed-fødte Konger i de enkelte Lande har siden da forsøgt
herpaa. Men hvert Folk har i de forløbne femhundrede Aar
med sit Blod givet Svar. Det svenske Folk 1523, det danske
Folk 1659 og det norske Folk 1814. Hvad der er foregaaet
1905 er da kun, med Historiens sindige Forretningsgang,
Seglet sat i det røde Lak, som hvert af Brødrefolkene har
farvet med sit Blod. Seglet paa det fælles Frihedsbrev: alle
tre er lige.
Men de forløbne femhundrede Aar har fremdeles æsket
Svar af de tre Brødre ogsaa paa dette andet Spørgsmaal: Naar
er I i Stand til med heldigt Udfald at værge Eder mod den
bestandigt voksende Fare udefra? Er det, naar I, skønt i
Hjertet enige, møde hinanden med Mistillid og skjult Avind,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
