Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
tilbage. Foreløbig synes dets Selvherredømme splittet og
lammet. Men hvad vil den sandsynlige videre Følge blive?
At det skulde kunne hurtigt gaa over til et frit Lands Vaner
og helst ville dyrke egen, fredelig Udvikling er næppe troligt.
Militært Diktatur vil uden Tvivl oftere som Kastevinde gaa
over det grumset oprørte Folkehav.
Men hvilken Drift udefter vil Kolossen da halvbevidst
ledes af? Vil den ikke nu, da dens Flaade er lukket inde
mod Syd, og da den er spærret fra isfrit Hav mod Vest
og Øst, stadigt eller dog blot i Øjeblikke med øget Kraft
hige mod Nordvest?
Denne Mulighed er saa nærliggende, at den bør mane
Norden til den største Agtpaagivenhed, til stedse at være
kampberedt paa Post. Nægtes kan det dog ikke, at
samtidigt har de nye Forhold delt Ruslands Kræfter og
tvunget det til selv at maatte tage hemmende Hensyn baade til
Øst og til Vest. Mod Øst har det faaet en mægtig Nabo i
Japan-Kina, der efter al Sandsynlighed vil give det nok at
skaffe med at dæmme op for den Udvidelsestrang, som
herfra vil strømme det imøde. Øg mod Vest har det i
Preussen faaet en Nabo, om hvis Venskabs Paalidelighed
Frem tiden med Nødvendighed maa vække Tvivl.
En Hovedgrund til Ruslands Trang til Havn ved
Atlanterhavet er, at det er blevet forfordelt og overfløjet af Preussen.
Tidligere kunde Rusland nøjes med at have Havne ved
Østersøen. England var det ganske vist overlegent til Søs.
Men blandt Østersømagterne var Rusland den stærkeste
Sømagt, og Danmark laa som et ret bekvemt anbragt Stykke
Forland mellem det og England, spærrende for Indløbet. Men
1864 fik Preussen Kielerhavn, uden at Rusland opnaaede noget
Vederlag. Øg hurtigt er siden da den tyske Flaade vokset
op til at være den russiske langt overlegen. Ruslands
Havnebyer Libau, Riga, Reval og Kronstadt har nu kun fri Sejlads
af Preussens Naade. Del var en blandet Høflighed, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
