Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Ramm: Mens vi venter - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJENNEM LUFTEN TIL 88 ° NORD
222
for Kap Columbia. Vi gir oss til å kommentere.
Er isforhodene nordover gunstige, kan han med sine
skiber og flyvemaskiner kanskje være i Etah i de
siste dager av måneden, eller de første dager av
juli. Og sendes der med en gang en flyvemaskin
nordover derfra, kan det jo hende man fra den får
øie på flyverne, mens de går fra Kap Columbia ned*
over nordøstkysten av Grants land. Hvis de da
overhodet når frem til land.
Og hvorfor skulde de ikke gjøre det? De beret*
ninger Peary har gitt om isen mellem Polen og
Grants land, går jo ut på at den er jevn og flat, så
dagsmarsjene kan bli lange. Og disse hans beret?
ninger støttes av hvad fangstfolkene forteller om
hvordan den is er beskaffet som driver nedover
langs Grønlands østkyst. Der kan sees flak som er
flere kilometer lange og uten den minste fortøining.
Og vi minnes hvad Amundsen en dag sa til Elis*
worth, da vi gikk en tur på isen på Kings Bay som lå
flat som et stuegulv. «Slike landingsplasser er der
mange av dit vi skal hen.» Nu vet vi jo at maski*
nene blev ødelagt ved landingen allikevel, men der*
for er jo isen like flat og lett å gå mil efter mil på, dag
efter dag, til flyverne får se land.
Og vi resonnerer videre: Selv om en eller to
mann er kvestet så meget ved den mislykkede lans
ding, at de må hjelpes nedover av de andre, er ikke
sledene så tunge at de ikke klarer å komme sig frem.
For kreftene og viljen til å nå hjem igjen har de. Jo
mere vi tenker på det, jo mere vi snakker om det,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
