Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efter deres forskjellige Form, Udsmykning eller
øvrige Egenskaber i flere Klasser, af hvilke
de følgende var de almindeligste: Skeden (skeið [1]),
et meget smalt og hurtigsejlende Skib, Snækken
(snekkja), et Slags Snabebkib, Dragen (dreki),
forsynet med et Dragehoved og en Dragehale
(Fig. 4 og 7) og jævnlig betydelig sværere og
højere end andre Langskibe, saa at Rælingen
(som det f. Ex. fremhæves om Ormen Lange)
kunde være saa høj som paa Havskibe, og ende1ig
Barden (barði), et Slags Vædderskib, hvis
Stavne forneden var forsynede med en Indretning
til at bore andre Skibe i Sænk med. Enkelte
Busser kunde ogsaa være Langskibe (langskipsbúza),
men i Almindelighed var de det ikke. Ogsaa
enkelte af de større Skuder findes undertiden
henregnede til Langskibsklassen, men de brugtes
dog sjælden som Kampskibe. Derimod anvendtes
de mindre Skibe meget almindelig i Krigstjenesten
som hurtigsejlende »Løbeskibe« (hleypiskúta,
léttiskúta) for Spejdere og Budbringere.
Af Krigsskibe uden for Langskibsklassen kan
særlig fremhæves Karven (karfi [2]), skjønt den
hyppigst findes omtalt som et Slags Lystfartøj.
Senere blev ogsaa Koggerne udrustede som
Krigsskibe. - Som fremmede Krigsskibe omtales end
videre i Oldskrifterne baade Galejen (galeið [3]) og
Dromunden (drómunder [4]), men disse Navne findes
aldrig brugt om nordiske Skibe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
