Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i den äldre Tid ved Hjälp af Bötter eller Baljer (byiiuaustr, stampaaustr), saaledes at en Mand stod nede i Bunden paa Skibet og fyldte Bötten,
hvor-
efter han rakte den til en anden, der stod paa Däkket og saa tömte den ud over Rälingen.
Se-
nere foregik Ösningen ved Hjälp af en Pumpe (däluaustr), som dog först synes at väre
kom-
men i Brug henved 1100 eller i det 12.
Aarhun-
drede. I Baade foregik Ösningen vqd Hjälp af smaa Ösekar (austrker).
Krigsskibene og alle större Skibe var
forsy-
nede med et Järnanker, af lignende Form som nu (se Fig. 7), og ligeledes med et Bradspil (vinda), der synes at have väret stillet tät foran Masten, og som saavel tjente til at rejse og lägge denne som til at lette Ankeret.
Krigsskibenes Mandskab bestod af en
Skibs-
hövding, en Skibsförer eller Styrmand og et större eller mindre Antal Rorkarle (háseti,
hömlu-
madr), hvilken Benävnelse synes at have
om-
fattet alle de om Bord värende Krigere med
Und-
tagelse af Befalingsmändene. Hertil kom der en Kok eller Madsvend, som det dog (i alt Fald paa Handelsskibe) först blev Skik at have i det 11. Aarhundrede, medens tidligere Mandskabet skiftevis sörgede for Madlavningen, der paa Grund af de ufuldkomne Ildsteder själden eller aldrig kunde foregaa om Bord, saa at Kokken, naar der skulde koges noget eller laves varm Mad, maatte sättes i Land for dèr at koge Maden, som
der-
efter blev bragt om Bord. Naar man sejlede til Havs, maatte man altsaa nöjes med kold og tör Kost alene, som hver isär maatte tage med (far-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
