Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
Adam Gottlob Oehlenschläger.
»Skaldernas Adam är här, den Nordiske sångarekungen,
Thronarfvingen i diktningens verld, ty thronen är Göthes.
"Visste blott Oscar derom, han gåfve sitt namn åt min handling:
Nu är det icke i hans, och än mindre i mitt, men i Sångens,
I den evärdliges namn, förnummen i Hakon och Helge,
Som jag dig bjuder en krans, han är vuxen der Saxo liar lefvat.
Söndringens tid är förbi (och hon borde ej funnits i Andans
Fria, oändliga verld), och beslägtade toner, som klinga
Sundet utöfver, förtjusa oss nu, och synnerligt dina.
Derföre Svea dig bjuder en krans, här för jag dess talan:
Tag den af broderlig hand och bär den till minne af dagen!«
Et længere Besøg i Sverig faldt det dog først i Oehlenschlägers Lod at
gjøre 1847, og han hjembragte uforglemmelige Minder om en uafbrudt Række af
Hyldinger, som Alle, lige fra Kongen ned til Arbejderen, kappedes om at bringe
ham. To Gange tidligere havde han besøgt Norge og nedlagt Erindringen om
den ene af disse Rejser i Digtcyclen »Norgesrejsen« 1834. Omkring dette
Tids-punct fälde flere større Productioner, saaledes Tragedierne »Tordenskjold«,
»Dronning Margareta«, »Sokrates«, »Olaf den Hellige« og »Knud den Store«.
Senere fremkom den mesterligt fortalte »Ørvarodds Saga«, det tragiske Drama
»Dina«, hvor Digteren med Held har forsøgt sig i en ny Genre, og det nordiske
Heltespil »Landet fundet og forsvundet«. Hans sidste Tragedier »Amleth« og
»Kjartan og Gudrun« efterfulgtes 1848 af Digtet »Regnar Lodbrok«, hans sidste
Værk, som han i en Forudfølelse af sit Digterlivs Afslutning, ender med de Ord:
»Gamle Skjald om gamle Nordens Helte sang for sidstegang.«
Hans Seerblik svigtede ham ikke. Efter at hans TOaarige Fødselsdag var fejret
ved en Fest, hvor Alt, hvad der havde Betydning paa Aandens Enemærker og
fremfor Alle hele den yngre Digterskole bragte den gamle Sangerkonge en
begejstret Hyldest og en varm Tak for hans Livs Gjerning, trak han sig tilbage
fra Verden udenfor sin snevrere Kreds. Efter en kort Sygdom hensov han
Søndagaften den 20 Januar 1850. Hans Død var skjøn som hans Liv havde
været. Hans ældste Søn maatte forelæse ham det Sted af Tragedien »Sokrates«,
hvor den Vise taler om Døden, — »det er saa usigeligt dejligt,« sagde den
døende Digter — og medens disse skjønne Ord endnu gjenklang i hans Sjæl,
lukkede han sine Øine og sov stille ind i Evigheden, begrædt af et beundrende
og taknemmeligt Folk, for hvis aandelige Liv han havde havt en saa
gjennemgribende Betydning.
Thi den Aandens Gjerning, som er bleven udført i Danmark i dette
Aarhundrede, bæres for en væsenlig Del af Oehlenschlägers Digtning. Med
Geniets Skarpsyn opdagede han det rige Stof, der laa som en ubenyttet Skat
i Eddaerne, Sagaerne og Kjæmpeviserne, med sin uudtømmelige Phantasi og sin
ualmindelig plastiske Skaberevne omformede ban det til en Verden af Skikkelser,
hvori Folket gjenkjendte sin egen Slægt, i hvis Tanker det følte sin egen indre
Natur gjengivet, og hvis Tale klang med Modersmaalets oprindelige Renhed og
Skjønhed. Dette er hans store Betydning i den danske Litteratur, i det danske
Folkeliv, ja i hele Nordens aandelige Udvikling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
