Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Per Daniel Amadeus Atterbom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Per Daniel Amadeus Atterbom.
25
prisbelønnes af Akademiet maatte ikke afvige fra den franske Poetiks og
Rheto-riks stive Regler, og det er derfor intet Under, at Poesiens Muse den Gang
klædte sig i Allongeparyk, Fiskebensskjørter og højhælede Sko og syntes
særdeles godt om sig selv i dette Costume.
Det vilde dog være ubilligt at lægge nogen enkelt Månd og særlig
Gustav III selv denne forfejlede Smag til Last; tvertimod skal den Ære ikke
fratages ham, at han var en sangelskende Konge og anvendte sine bedste Kræfter
paa at skaffe de skjønne Konster et venligt Hjem i det høje Norden. At han
ikke havde Øje for den sande Poesis Væsen og ikke naaede længere end til en
Efterligning af fremmede Forbilleder, dertil laa Grunden i hans Opdragelse lige
fra Barndommen af og i hele Tidens Retning, og end ikke de mest fremragende
Medlemmer af hans Akademi kunde komme bort fra denne. Leopold var fra
Top til Taa en ivrig Tilbeder af den franske Smag, særlig af Voltaire, og den end
mere begavede Digter Kellgren, hvis Syn paa Digtekonstens Natur og Væsen
naaede dybest og videst, og hvis Betydning som lyrisk Digter langt fra er ringe,
kunde i Følge sin Overbevisning ikke Andet end optræde polemisk mod de nye
Ideer, der truede med et Stormløb mod Tidsalderens tilvante Anskuelser. Dette
viste han ved sin Kamp mod den varmtfølende og dybttænkende Digter Thorilds
Bestræbelser for at skaffe Shakspeare og Ossian Anerkjendelse.
Men samtidig med at den fine Verden saaledes traadte en stiv Menuet efter
den elegante franske Lyres alexandrinske Tact, hørtes der langt nede i Folket
paa Steder, der omtrent vare Hoffets Antipoder, den glad-vemodige Klang af
en Guitar, hvis mægtige, snart kjækt jublende, snart blidt rørende Toner
ledsagede de barokke og lystige Optrin af Folkelivet. Carl Michael Bell man
med sine lette, klingende Rhythmer, med sin Spøg og sin Vemod er den
mest afgjorte Modsætning til den lærde Digtning, man kan tænke sig. Hans
Sange ere ikke komne til Verden for at gjøre Nytte, men fordi der i hans Bryst
var et Væld af Poesi, der trængte sig frem uden at spørge hvorfor. At hans
Digtning aldrig kunde blive indlemmet i Akademiets kanoniske Skrifter, er let
at forstaae; men det skal dog siges, at Gustav III yndede ham og var ham en
kongelig Ven og Hjælper.
Et andet betydeligt Talent, der ogsaa gik sine egne Veje, var den rigt
begavede Lidner; men hans Indflydelse blev ikke stor, thi han led tidligt
Skibbrud i Livet og overlod sig til vilde Udsvævelser, der snart gjorde Ende paa
hans gode Evner. Af større Betydning er derimod Fru Lenngren, der med
sin ejendommelige Begavelse staaer ganske isoleret, ja endog som en
Modsætning til den herskende Smag. Thi hvad der udmærker denne Digterinde er
netop et sandt nationalt Lune, en bred og kraftig Vittighed i det Komiske og
en fin, kvindelig Følelse i det Idylliske — de to Hovedretninger, hvori hendes
Poesi bevæger sig. Hun og Bellman høre den Dag i Dag til Sverigs kjæreste
Forfattere og have overlevet den Smag, der i deres Dage bredte sig paa
Højsædet.
Det lakkede nu ogsaa lidt efter lidt mod Enden med denne Smag.
Dens kongelige Velynder faldt i det Theater, han selv havde bygget, for
Snigmorderens Kugle, og skjøndt Gustav IV Adolphs Regjering var alt Andet end
gunstig for Udviklingen af den aandelige Frihed, begyndte dog netop i denne
Tid Oppositionen at samle sig, om end under meget ugunstige Vilkaar. Det
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
