Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Per Daniel Amadeus Atterbom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
Per Daniel Amadeus Atterbom.
var fra Universitetet i Upsala, at det Lys udgik, der skulde sprede Fordommens
Taager. Den udmærkede Philosoph Benjamin Höijer var utrættelig i at
forkynde de nye Sandheder i Aandens Verden og at bibringe sine Disciple de
nye Synsmaader, som vare komne tilstede ved Kants Philosophi, ved Herders
Gjenoptagelse af Folkevisen, ved Lessings og Winkelmanns Studier over Antiken,
ved Schillers og Goethes poetiske Arbejder. Gjentagne Gange ansøgte Höijer
Regjeringen om Tilladelse til at udgive et Tidsskrift, men man frygtede hans
Anskuelser og deres Virkning; for at faae en Slags Grund til dette Afslag, gav
man P. A. Wallmark, Forfatter af et Læredigt om Haanden, forsynet med
oplysende Plancher, Privilegium paa at udgive en «Journal för Litteraturen och
Theatern« og meddelte derpaa Höijer, »at Hs. Maj. ikke ønskede mere end eet
litterairt Organ i hele sit Rige.« Men en saadan Ubillighed var netop skikket
til at skaffe den gode Sag Venner, især mellem de Unge, der studerede ved
Universitetet. Omkring Höijers Lære dannede der sig snart et Samfund af unge
Videnskabsmænd under Navn af »Vitterhetens Vanner« (1803). Da dette Selskab
ved de ældre Medlemmers Afgang fra Universitetet opløstes, stiftedes der 1807
et andet Forbund ined en lignende Tendens, »Auroraförbundet«, af to ganske
unge Mænd, nemlig den attenaarige Palmblad og den syttenaarige Atterbom.
Per Daniel Amadeus Atterbom er født den 19 Januar 1790 i Østergöthland,
hvor hans Fader var Præst. Han var ikke mere end fire Aar gammel, da han
allerede kunde læse rent, og i sit sjette Aar studerede han ved Skinnet fra
Kakkelovnen Snorre, Wilkina-Saga og Puffendorphs »Universalgeschichte«, af hvilken
han lærte sig Tydsk. Hans E’ader, som syntes, at han læste for meget,
understøttede ikke hans Videbegjærlighed, men ikke desto mindre havde han meget
snart gjennemlæst Alt, hvad han kunde faae fat paa hjemme og i Omegnen.
Den Vejledning, som han hidtil havde savnet, blev ham til Del, da han i sit
tiende Aar kom til Skolen i Linköping, hvor hans Morbroder, en usædvanlig
dannet Månd, ledede hans Valg af Lecture. Her gjorde han det første
Bekjendtskab med sit Fædrelands Digtere og henryktes ikke mindre over Leopolds
pompeuse Stil end over Lidner, Bellman, Kellgren og Franzén. Mest Indtryk gjorde
dog de tydske Digtere paa ham, især Wieland og Biirger. Da han 1805 kom
til Universitetet, fik han endvidere fat paa Goethe, Schiller, Novalis, Tieck,
Schlegelerne, Fichte og Schelling, og disse Forfatteres Værker bleve hans
Ynd-lingslæsning i den Grad, at han næsten kunde dem udenad. Som Olien forøger
Ilden, forøgede denne idelige Læsning hans allerede iforvejen stærkt udviklede
Phantasis Magt og gjorde ham end mere ubekjendt med den Verden, der ligger
udenfor Digtningen, og som han alt fra sin tidligste Barndom havde holdt sig
borte fra, for udelukkende at kunne leve i Phantasiens Lande. Dette maatte
bevirke en vis Ensidighed i hans Anskuelser, paa samme Tid som det maatte
forøge den Varme, hvormed han kjæmpede for dem.
Det var den sværmende Begejstring for sine Idealer og den brændende
Iver for at forkynde deres Lære, der ledede Atterbom til at stifte
»Auroraforbundet«. Dette fik snart en Virksomhed udadtil, der svarede til dets Stifteres
levende Ønsker. I Marts 1809 blev den halvgale Gustav IV Adolph styrtet, og
Sverig fik igjen den Trykkefrihed, som var Betingelsen for at Kampen mod det
Gamle kunde blive ført med Udsigt til Sejr. Samme Aar bebudedes et nyt
litterairt Tidsskrift »Lycaeum«, som hvis virksomste Medarbejder man nævnede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
