Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nikolai Frederik Severin Grundtvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nikolai Frederik Severin Grundtvig.
49
Hvem der fik Øie for hvad de betegne
Seer, ved Valkyriers K>ad,
Steendøde Kæmper opstande paa Rad,
Og som Einherier strides og segne!
Ingen som Brage kan sjunge paa Vale,
Skiolde-Brag svarer til Sværd-Tunge-Slag.
Ingen som S nor r o kan Kæmper afmale,
Ret som de færdes ved Nat og ved Dag,
Ret som de stode paa Ormen hin Lange,
Og som de sad over Bord,
Skifted saa mangent et skjemtefuldt Ord,
Beiled, og lytted til Skjaldenes Sange!
Ei kan enSkjoldunge-Drape vi samle,
Der sig tør ligne ved Ynglinge - Tal:
Lidt er kun Hjärne mod Brage hin
Gam le,
Naaer ham til Skuldrene neppe, som Skjald;
Men naar ban kvæder om Dannemarks
Frode,
Da er det Kiærligheds Sang:
Hjerte, som banker mod Hjerte med Klang;
Da er udødelig for ham den Gode!
Brage i Valhald selv Adelsteen
bænker,
Hjertet i Norge kun føler hans Savn;
Hjärne en Bolig i Hjerterne skjænker
Hver, som blandt Daner vandt Fredegods
Navn !
Dannemark skjænker hans Minde Sang-
Kronen,
Bærer i Hjertet om Land
Frode saalænge, til selv over Strand
Atter, i Sønnen, ban stiger paa Thronen!
Saxo, du følde, det var ikke Skvalder,
Hvad liden Fugl mellem Bøgene sang!
Tak for de Toner fra Heltenes Alder,
Som sig i dig over Bølgerne svang!
Ja, for Din Kiærlighed takket du være!
Altid skal Priis efter Spot
Times den Månd, der har sørget saa godt
For de Ufødte til Fædrenes Ære!
Tak for den Aske fra Brand-Old du
gjemde,
Gav os i Urnerne, som du den fandt!
Dannemark vel, i sin Dvale-Tid, glemde,
At det er Guld-Støv, med Perler iblandt,
Men naar af Asken den Gamle sig hæver,
Smykket med Perler og Guld,
Og med de Blomster, hun fandt under Muld,
Tone skal sødt, hvad i Harpen nu bæver!
Tak for hver Levning af Høi-Oldens
Kæmper,
Frodes Stærk-Odder, hidført over Strand!
Tak for Du skarred med List og med Læmpe!
Tak for hans Tunge, og Tak for hans Tand!
Tak for hvert Ledd og hver Lem af den
Bolde!
Glipped det end for din Haand,
Hvad kun kan lykkes for Tidernes Aand,
Du gav til Sankning dog Tøi, som kan holde!
Vel os fortælle de skruttede Dværge:
Kæmper mod dem er kun Puslinger smaa,
Tuerne vorde de høieste Bjerge,
Naar de kun sige, det synes dem saa;
Men, kommer Dag, kommer Glands i vort Øie,
Gjæster os Aanden paa Nye,
See dine Kæmper vi kneise i Sky,
Stige med Glæde paa Skuldrene høie!
Tak for dit Billed af Ylfinge-Trætten!
Skinner det ikke, er Skylden ei din;
Men om end Ulven er synligst i Ætten,
Skimtes dog Skjoldunge-Datteren fiin;
Tone skal Kvad, end i kommende Dage,
Liflig om Villum og Svenn,
Deilig vemodig om Knud og hans Mænd,
Og om Kong Valdemars Fader med Klage!
Han, som slog Harpen for Erik hin Mil de,
Slog den for Daner i Hytte og Hald,
Tonerne bølgede, dybe, men vilde,
Endte i stormende, brusende Fald;
Sværd-Tid og Ulv-Tid paa Marken de fødte:
Favnetag, Tempel og Slot
Fandtes til Blodbad ei længer for godt,
Frænder hinanden og Odelen ødte!
Tak for den Skildring af Valdemars Dage,
Du udarbeided, fuldsikker paa Haand!
Klart den os viser, at Meget tilbage
End var paa Marken af Fædrenes Aand:
Meget hos Faa, men kun Lidt hos de
Fleste;
Meget hos Axel og Dig,
Lidt kun i Folket til Sørøver-Krig,
Saa den med Eder hensov for det Meste.
Langt er det Sagn omdeVendiske Krige,
Længere vist, end det huger Enhver,
Tungere falder din Tale tillige,
Hjärne ei kvæder om Vikinge-Færd;
Dog ei det Mindste Du nænner at glemme,
Dertil var Axel for kjær:
Ord af hans Læber og Slag af lians Sværd,
Alle tilhobe Du skjænked Din Stemme!
5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
