Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Gustaf Geijer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ERIK GUSTAF GEIJER.
Oppe i Wermlands storartede nordiske Natur med de mørke Skove, de mægtige
Vanddrag, de høje Bjerge og dybe Dale, med den jernrige Jordbund og den
jernkraftige Befolkning saae den Månd Dagens Lys, paa hvem man med Rette
kan anvende Shakspeares Ord: »Han var en Månd, tag ham i Et og Alt«.
Han blev født den 12 Januar 1783 paa Ransäters Brug, hans Faders
Ejendom. Skjøndt hans Barndom faldt i de mærkelige Aar, da den franske
Revolution og dens Følger løsnede Jorden i dens Fuger, forstyrrede Verdens Larm
dog ikke den idylliske Ro i hans lykkelige Hjem, hvor hans Liv randt stille og
fredeligt mellem Leg og Arbejde, men tillige mellem Indtryk af en mægtig Natur
og en stræbsom Befolknings kraftige Virksomhed, der vare vel skikkede til
tidligt at udvikle en mandig Alvor i den Unges Bryst. Han blev 1799 Student i
Upsala, og da han tre Aar efter havde fuldendt sine Studier, vendte han
tilbage til Fædrehjemmet.
Her fattede han den Beslutning at besvare det svenske Akademis
Prisopgave for 1803, et Æreminde over Sten Sture den Ældre. Han tog strax fat
paa Sagen og overvandt lykkeligt de Hindringer, der stillede sig i Vejen for
dens Gjennemførelse. Mangelen paa brugelige Forarbejder var endda ikke den
største af disse, skjøndt Dahlins svenske Historie kun kunde yde ham en meget
ufuldstændig Hjælp; for at hans Forehavende ikke skulde røbes, maatte han
gaae tilværks med en Forsigtighed, som det snevre Samliv i Familiens sluttede
Kreds gjorde det dobbelt vanskeligt at iagttage. Det nødvendige Papir maatte
han hemmeligt tage fra sin Faders Skrivebord og gjemme saavel det som
Manu-scriptet, efterhaanden som det blev færdigt, i et gammelt Uhrfoderal. Da
Arbejdet omsider var renskrevet, indpakket og forseglet, maatte han en tidlig
Morgen roe over Søen til den næste Poststation og aflevere det, for ikke at
røbe sig ved at putte det volumineuse Brev i Gaardens sædvanlige Posttaske.
Efter nogen Tids Forløb, i hvilken han med Opmærksomhed havde gjennemlæst
Aviserne, faldt hans Øje en Aften paa en Bekjendtgjørelse fra Akademiets
Secretair, hvori Forfatteren af en indleveret Afhandling med det af ham brugte
Motto opfordredes til at navngive sig. Han havde nær røbet sig selv ved den
Bevægelse, han sattes i ved denne Opfordring, hvis Betydning han ikke forstod;
imidlertid efterkom han den dog og modtog med næste Post Meddelelse om, at
han havde vundet den store Pris. Fuld af Henrykkelse styrtede han ind til sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
