Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Gustaf Geijer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55 Erik Gustaf Geijer.
paa den golde Formalismes Ruiner, dog ikke var saaledes udgaaet fra Folkets
eget Indre, at det kunde gjenkjende sig selv deri. Dette er Grunden til, at
Phosphorismen blev stillet i Skygge af den nationale Skole, der snart dannede
sig ved Siden af den. En af Hovedmændene for denne Skole var Geijer.
Gjennem sin indre Strid og Kamp var han omsider naaet til den Overbevisning,
at som Personligheden er Grundprincipet i Menneskets Udvikling, saaledes er
Nationaliteten, Folkets Personlighed, det i Menneskehedens. Den samme
Synsmaade deltes af en Kreds af unge Mennesker, for Størstedelen Wermländinger
lige som han selv, der sluttede sig sammen i et Forbund, som fik Navnet »det
göthiske« og udtalte sine Meninger gjennem det af Geijer redigerede Tidsskrift
»Iduna«.
I dette Tidsskrift have de første af Geijers Digte seet Lyset. De ere
ikke mange i Tallet, men de udmærke sig alle ved en Kraft og Mandighed,
deier for dyb til at behøve det store Apparat af ydre Attributer, som flere af hans
Samtidige ved en Vildfarelse antoge for de rette Kjendetegn paa den ægte
nordiske Digtning. Geijer var en altfor dannet Personlighed til som Ling at
gaae poetisk Bærsærkegang i en nordisk Mjødrus, eller som Almquist, Hazelius
og Andre at flytte op til "Wermlands Skove for ved et urnordisk
»Manhemsför-bund« at pode Oldtidslivet ind i Nutiden. Geijer indsaae, at det Nordiske i
Poesien og overhovedet i Konsten ikke kan hæftes udvendig paa, men maa
udgaae indvendig fra som et Grundsyn, der giver Productionen dens
ejendommelige nationale Præg. Denne Anskuelse, som han senere kort og vægtigt har
udtalt i sin lille Afhandling om den nordiske Mythologis Anvendelighed i den
skjønne Konst, har ligget til Grund for hans tidligste Poesier. Derfor vil man
i Geijers Digte ikke finde nogen stærk Anvendelse af udvortes nordiske
Reqvi-siter, men inan vil finde en Bestemthed i deres Form, en Kraft og Klarhed i
deres Udtryk og en mandig, alvorlig Grundtone i deres Bund, der netop gjør
dem til Digte af en fuld nordisk Støbning. Til Emne for sin Fremstilling valgte
han Figurer og Episoder af Nordens tidligste Folkeliv og har her givet os
saadanne friske, sunde Livsbilleder som »Vikingen«, »Odalbonden«, o. fl., der først
viste Vejen for den rette poetiske Skildring af Folkets ejendommelige
Livsformer, en Anvisning, som Geijer senere fuldstændiggjorde ved Udgivelsen af den
første svenske Folkevisesamling.
Det er allerede sagt, at Geijers poetiske Production ikke var betydelig,
og den er ogsaa kun en Side af den imponerende Personlighed, der vel
har vundet sin største og uforgjængeligste Berømmelse for sin fædrelandske
Historieskrivning i »Svea Rikes Häfder« og »Svenska Folkets Historia«, men
tillige har ydet noget Ualmindeligt som Politiker, som Taler, ja som Componist;
thi han har til flere af sine Digte componeret Melodier, der den Dag i Dag
høre til dem, det sangrige svenske Folk helst synger.
Her, hvor Hensigten kun er at forberede et Bekjendtskab med
Digteren Geijer, kan der ikke gives en Fremstilling af Alt, hvad han har været
for sit Fædreland, ja for hele Norden, blandt hvis ypperste Mænd han rager
frem som en mægtig Malmskikkelse, mod hvilken Dadelens Pile prelle
magtesløse af. Vel ere de i Mængde blevne afskudte mod ham, da han 1838 brød med
sin Fortids conservative Anskuelser og med en aaben Erklæring om sit
forandrede Syn paa Forholdene gik over i de Liberales Lejr; men langt snarere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
