- Project Runeberg -  Nordiske Digtere i vort Aarhundrede : en skandinavisk Anthologi /
63

(1870) [MARC] [MARC] Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ESAIAS TEGNÉR

I Capellanboligen i Kyrkerud, et Sogn i Wermland, fødtes den 13 November
1782 en Dreng, som samme Dag blev døbt med Navnet Esaias. Hans Fader
var en Bondesøn fra Småland, der ved Flid og gode Evner havde arbejdet sig
op over sin Stand og efter fuldbragte Studier havde faaet et lille Præsteembede.
Moderen var en Datter af en nærboende Provst, der ogsaa var bondefød, saa
at Esaias Tegner baade paa fædrene og mødrene Side var af Bondeæt.

Allerede i sit tiende Aar blev han faderløs. Af hans fem Søskende
vare de to ældste Brødre blevne Studenter; men hans to Søstre, en svagsindet
Broder og han selv, Husets yngste Barn, vare endnu henviste til Moderens
Vejledning og Opdragelse. Det var, derfor en ikke ringe Lettelse i Enkens ublide
Skjæbne, da en Ungdomsbekjendt af hendes Månd tilbød at tage Esaias til sig
og sørge for ham; Tilbudet blev modtaget med Taknemmelighed, og Esaias
forlod sit fattige Hjem, for at tage Bolig hos den Hædersmand, der indfriede sit
Løfte, saa han havde Ære af det. Hans Navn var Branting; som kongelig
Embedsmand havde han Bestyrelsen af et Fogedcomptoir under sig, og det var
hans Hensigt at anvende sin Fostersøn til de Forretninger, som denne Bestilling
medførte, da Drengen alt tidligt havde røbet ualmindelige Anlæg for
Regnskabsføring ved at holde sin Moders Tiendebøger i Orden. Trods sin unge Alder
kom han ogsaa snart ind i Sagerne og udførte sin Gjerning med en saadan
Orden og Paalidelighed, at Branting med hver Dag fik ham kjærere. Jevnlig
tog han ham med paa de mange Rejser, han paa Embedsvegne maatte foretage
rundt om i Landet, og saadanne Udflugter samt Deltagelsen i de landlige Sysler
dannede en gavnlig Modvægt mod det stille x^rbejde paa Comptoiret.
Efterhaanden blev det dog mere og mere tydeligt, i hvilken bestemt Retning Drengens
Interesser gik. Hans Læselyst tiltog bestandig; han forstod vel ikke andet
Sprog end sit Modersmaal, men alle de Digterværker og historiske Arbejder i
dette Sprog, han kunde faae fat paa, gjennemlæste han med stedse stigende
Iver; paa samme Tid vaagnede Lysten til Versmageri hos ham, og der indtraf
ikke nogen betydeligere Hændelse i hans Liv og blandt hans Omgivelser, uden
at han maatte gjøre den til Gjenstand for poetisk Fremstilling, hvorved han
tidligt erhvervede sig en ikke almindelig Færdighed i Sprogets Behandling.

Den hæderlige Branting skjulte ikke for sig selv, at hans unge Vens Evner
viste ham ind paa en anden Vej end den, der fører til Comptoirpulten. »Esse er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:55:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norddigter/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free