Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bernhard Severin Ingemann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
Bernhard Severin Ingemann.
Med Gubben saa den unge Drot
I lønligt Kammer taler.
Mens Solen over Viborg Slot
Mod Vesterhavet daler.
Af „Valdemar Seier".
Medens Kongen og Grev Albert feidede
lykkeligt i Preussen og Polen og gjorde
store Erobringer fra Veixlen langs med
Havet til Samland, nærmede Tiden sig, da
Dronning Dagmar skulde være Moder. Hun
glædede sig ofte inderlig, fast barnlig dertil;
men undertiden blev hun beængstet og
urolig tilmode. Derfor søgte hun jævnlig
Bevægelse i fri Luft. Ledsaget af Kirstine
af Rise, gik hun daglig i Slotshaven og
sad der ofte halve Dage paa sit
Yndlingssted mellem Ellebuskene ved Aaen, hvor
hun havde ladet det side, fugtige Jordsmon
ophøie og en lidén Løvhytte indrette ved
den sivgrønne Aabred. Der laae altid en
lille, nydelig Baad med Purpursæder og
forgyldte Aarer, som Kongen havde ladet
bygge til smaa Lystfarter med Dronningen
paa Aaen. Naar Dagmar var alene med
Jomfru Kirstine paa dette sit Yndlingssted,
fandt hun ofte en barnlig Glæde i at sætte
sig i den fastbundne Baad og vugge sig i
den mellem de høie Siv og Rør, medens
Jomfru Kirstine maatte synge Viserne for
hende om Rosmer Havmand og Eline af
Villenskov, om Elvehøi og Elvepigerne og
de mange vidunderlige Sagn, hvorpaa de
gamle danske Folkesange ere saa rige.
Naar Dronningen hørte disse Sange, syntes
hun at være kommen til et fortryllet Land,
hvor den hele Natur ligesom var levende og
besjælet, og hvor Englene fra hendes skjønne
Barndomsdrømme under de simple, rørende
Toner gyngede sig med det voxne Barn i
den gyldne Vugge.
En Aften ved Solens Nedgang sad
Dronningen saaledes vuggende og
drømmende i Baaden. Jomfru Kirstine sad
lige-overfor hende paa Rorbænken og sang:
»Bonden udaf Villenskov
De Trolde gjennem Vinvet saae:
Hjælp mig nu, Jesus Mariæ Søn!
Disse Trolde de agte mig paa.
Han slog Kors i hver en Vraa
Og mest udi hans Stue;
Forfærdedes nogle Trolde derved —
De fløi ad vildene Skove.
Somme fløi Øster, Somme fløi Vester,
Nogle fløi Nord paa;
Nogle fløi ned i dybene Dal;
Jeg troer, de ere der endnu« — —*).
»Hvad fattes Eder? min ædle
Dronning!« — afbrød Kirstine pludselig Sangen
— »I bliver saa bleg, og hvad stirrer I
saa besynderlig paa?«
»Ak! jeg drømte saa sødt og tænkte
paa min Fader og min Moder og mine
Barndomslege« — sagde Dagmar — »men
saa sang du om de onde Trolde, og mig
syntes, de stäk Hovederne frem af alle
Buske og truede mig.«
»Kors bevare os!« — sagde Kirstine
og saae sig halv ængstelig om — »men I
troer dog aldrig, ædle Dronning, at der er
saadant Troldpak meer til i Verden? det
var jo kun i gamle, gamle Dage, inden her
var Kirker og Præster og rigtig christen
Tro i Landet.«
»Du sang jo selv, at Bonden slog det
hellige Kors for Troldene« — sagde
Dagmar. — "Jeg troer vel ikke saa lige Alt,
hvad der staaer i slige Viser, men der er
dog visselig ligesaavel onde som gode
Aander til; derpaa kan ingen Christensjæl tvivle;
og ingen Sjæl er saa god og uskyldig, at
vi jo hver Aften maae bede den kjære
Herre Gud befrie os fra det Onde. Sig
mig, kjære Kirstine, seer du ikke ogsaa
ligesom et blegt kvindeligt Ansigt hist
imellem Sivene? — nu synes mig endogsaa,
det bevæger sig — og seer du de vaade
Lokker med Sivkrandsen?«
»Akja, ædle Dronning! jeg seer noget
Lignende. — Befaler I ikke at vende
tilbage til Slottet? det begynder allerede at
skumre — og Aftenluften — —«
»Sig kun rentud, du er bange, lille
Kirstine!« — sagde Dagmar — »nu er jeg
det ikke længer: vi staae jo Alle i Guds
Haand. Den blege Kvinde synes ikke heller
at ville os noget Ondt: hun seer saa lidende
og sørgmodig paa mig; maaske er det en
ulykkelig Pige, som har skjult sig derude
for at beklage sin Nød for mig i Løndom.
Maaske kan jeg hjælpe hende. See, nu
kommer hun nærmere!« —
*) See Kæmpevisen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
