- Project Runeberg -  Nordiske Digtere i vort Aarhundrede : en skandinavisk Anthologi /
128

(1870) [MARC] [MARC] Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Poul Martin Møller

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

128

Poul Martin Møller.

Arbejdet i strengere Forstand, men tog allerede 1816 den theologiske
Embedsexamen, uagtet denne just faldt paa en Tid, da hans Sjæl var dybt nedbøjet
af den smertelige Skuffelse, han led ved at see sin kjæreste Ungdomsdrøm
forsvinde, sit Hjertes dybeste Følelse gjækket. Det varede længe, inden han
kunde gjøre sig fortrolig med den knugende Tanke, at Alt var forbi, og Skyggen
fra denne kvalfulde Tid af hans Ungdom breder sig ud over mange af hans
senere Digte.

Den paafølgende Vinter tilbragte han i Hjemmet sammen med Christian
Winther, der nu var bleven hans Halvbroder. Her studerede han Italiensk,
oversatte Stykker af sin Yndlingsdigter Homer — et Brudstykke af Odysseen,
»Eventyret i Kyklopens Hule« havde han alt forinden udgivet — og forfattede
den nordiske Fortælling »Eivind Skaldaspiller«; i Digtet »Torbisten og Fluen«
gav han en Bitterhed Luft, som han endnu til enkelte Tider ikke kunde
beherske. Paa en Herregaard i Sjælland, hvor han havde modtaget en
Huslærerplads, skrev han kort efter Digtene »de vilde Jægere«, »den Eenbenede«,
»St. Laurentius« og »den gamle Elsker«.

Da han i Efteraaret 1818 gjensaae Kjøbenhavn, kom han midt ind i
den Baggesenske Fejdes Tummel. For en Natur som Poul Møllers var det en
afgjort Umulighed at holde sig udenfor en Kamp, hvor han saae sine egne
helligste Interesser staae paa Spil. Han brugte da ogsaa sit vægtige Slagsværd
saa godt, at han blev en af de mest fremtrædende Kjæmper i Striden; han var
en af de Tolv, der sendte Baggesen den bekjendte Udfordring til en latinsk
Disputats, han skrev sin vittige og bidende Parodi »Om Jenses Lidenhed« og
udsendte sit »Himmelbrev i Grundtvigs nye, historiske Smag«, en med alle
sine Overdrivelser ypperlig Efterligning af den grundtvigske Sprogtones
Ejendommeligheder.

Da Poul Møller var kommen til Ro efter den Baggesenske Fejde, fattede
han den Beslutning at begynde paa et planmæssigt Studium af sin
Yndlings-videnskab, den classiske Philologi. En uventet Omstændighed hjalp ham til at
samle sine Kræfter om denne Opgave med mere Energi, end det vilde have
været ham muligt under hans sædvanlige Forhold. Et Handelscompagni tilbød
ham Plads som Skibspræst ombord paa et stort Skib, der skulde til China.
Uagtet Poul Møller ikke følte sig hendraget til den præstelige Virksomhed og
ikke kunde tilfredsstille sig selv som Prædikant, tog han dog mod Tilbudet, fordi
det paa en saa kraftig Maade understøttede hans Forsæt og fordi han ogsaa
nok haabede at kunne være til Gavn og Opbyggelse for sin lille Menighed, selv
om han ikke kunde opfylde de høje Fordringer, han for sit eget Vedkommende
stillede til en Ordets Forkynder. Han flyttede altsaa i Slutningen af October
1819 ind i sit svømmende Studerekammer og tilbragte næsten to Aar her med
flittig Granskning i de gamle Skrifter. Men en saa frisk Natur som hans maatte
ogsaa paa anden Maade drage mangfoldig Nytte af Rejsen, og han optog under
den lange Fart en Mængde vexlende Indtryk i sin livfulde Sjæl, hvorved han
modnedes i sin Verdensanskuelse og udvikledes i sin Opfattelse af Livet og
Menneskene. Uforglemmelige Dage tilbragte han især i Capstaden, i Batavia
og i Canton, og saa vel hans Dagbogsoptegnelser som de Digte, der bleve til
undervejs, vidne om hans Sjæls Karskhed; den friske Rejsestemning har præget
sig kraftigt i Digtet »Freidigt Liv«, lige som den sunde Længsel efter Hjemmet
har faaet et smukt Udtryk i det herlige Digt »Glæde over Danmark«.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:55:44 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norddigter/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free