Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Johan Stagnelius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ERIK JOHAN STAGNELIUS.
Om denne ulykkelige Digters ydre Livsforhold er der ikke meget at fortælle.
Han blev født den 14 October 1793 paa Öland, hvor hans Fader var Præst.
En mærkværdig hurtig Opfattelse og en ualmindelig god Hukommelse udmærkede
ham som Dreng og gjorde ham det til en let Sag at tilegne sig den
Undervisning, som Faderen i Forbindelse med en Privatlærer meddelte ham.
Størstedelen af sine Kundskaber tilegnede han sig dog paa egen Haand, og han var i
Fædrehjemmet anseet for et Vidunder af Begavelse og Lærdom, allerede inden
han var kommen saa vidt, at han kunde begive sig til Universitetet i Lund.
Her opholdt han sig dog kun i kort Tid; han afsluttede sine Studier i Upsala
og brugte kun to Aar til at fuldende sit akademiske Cursus. I Stockholm lik
han et lille Embede under Regjeringen, men døde allerede før han havde naaet
sit tredivte Aar, den 23 April 1823.
Stagnelius’s tidlige Død var en Følge af en smertefuld Sygdom, som han
havde baaret paa i hele sit Liv, og i denne hans Legemes Svagelighed kan
ogsaa Nøglen til hans Digterejendommelighed søges. Hans Liv henrandt under
voldsomme Smerter, der stundom sejrrigt overvandtes af hans frie Aand,
stundom æggede den til i vild Trods at søge Forglemmelse for Kvalerne i
Udsvævelser af alle Arter og atter stundom indhyllede ham i en dyb Melancholis
uigjennemtrængelige Taage. Saaledes tumledes han som en skrøbelig Baad paa
sit Livs oprørte Bølger; snart formaaede hans Digtergenius at hæve sig paa
kraftige Vinger op over Forkrænkeligheden og at beskue Jordlivets haarde
Prøvelser som et Led i den guddommelige Verdensstyrelse, og hans Klage
smeltede da hen i blid Vemod; snart søgte hans forpinte Sjæl en stakket
Bedøvelse i de uædle Nydelsers Favntag og færdedes med sygeligt Velbehag mellem
Billeder og Tanker, der vare af en saadan Natur, at man har gjort Digterens
Eftermæle en Tjeneste ved at undertrykke dem.
Da en fuldstændig Udgave af hans Skrifter efter hans Død udkom i
tre Bind, fik Almenheden et samlet Blik paa hans Digtning og fældte med en
sjelden Enstemmighed den Dom, at Sverig i Stagnelius havde mistet en af sine
ypperste Digtere. Han havde vel alt i levende Live vakt en forventningsfuld
Opmærksomhed, men Indtrykket af de enkelte Digtninger, han selv havde
udgivet, forstærkedes i høj Grad, da man med eet Blik kunde overskue dem alle.
Blandt disse Digtninger falder »Wladimir den Store« først i Tiden. Dette
episke Digt udkom 1817 og gjorde strax Opsigt ved sin ypperlige Versitication
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
