Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Carsten Hauch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johannes Carsten Hauch.
169
Sej an.
Vel!
Tiber,
Og skulde—- skiøndt
Det er mit Hierte høist imod — Diana
Triformis æske Blod — ved Jupiter!
Det er mig høist forhadt -— dog mangen Gang
Er Mennesker af Pontifex jo offret
Paa Forum for at frelse Rom — nok sagt:
Et halvtudviklet, et uskyldigt Barn
Behager, siger man, Proserpina;
Og meget skues i den dunkle Indvold;
Thi som et uudviklet Blad i Knoppen,
Saa slumrer Tidens uopløste Gaade
I Barnets Bryst; og naar de Ledemod,
Der skiult er vant at virke i det Indre,
Med Skiælven træde frem for Dagens Lys,
Da træder Underverdnens skiulte Skat
0 g den umodne Fremtid i et Billed,
Og Skiebnens Gaade for den Vises Blik.
Se j an.
Sligt Middel nu imod Germanicus —
Tiber.
Ja ret!
S ej an.
Du vier ham til Frihed?
Tiber.
Tys!
Sej an.
Ham Pi so hader.
Tiber.
Piso er Præfect
1 Syrien.
Sej an.
Germanicus bortreiser
Til Orient.
Tiber.
Saa vil mit Riges Sikkerhed.
Sej an.
Germanicus er fri.
Tiber.
Sejan, Du er
Mit andet Jeg. Mit Væsen i Din Siæl
Sit Gienskin fandt. For første Gang Tiber
Med Ro dog sover denne Nat.
Sej an.
Sov kun,
Sov kun Tiber! For Dig Sejanus vaager.
(Gaaer).
Tiber (alene).
Sov kun Tiber! — Hvad Tanke hæver sig
Dybt i mit Bryst. Mit Hierte skiælver. Har
Mig Stiernerne bedraget! Har mit Hiertes
Troskyldighed forført mig! — Ha, han skal
Aldrig Livilla ægte — nei! — Med Haab
Jeg smigrer ham — og bruger ham — tilsidst,
Hvo veed ! — Sejan, Sejan! Det farligt er
For dybt at skue i sin Herres Bryst.
(Gaaer).
Åf „Eobert Fulton."
Omsider frembrød den Dag, paa
hvilken det skulde vise sig, om Fulton havde
arbeidet forgjeves eller ikke. Det var bleven
afgjort, at Afreisen først skulde finde Sted
ved Middagstid. Dog havde Fulton allerede
været ombord tidlig om Morgenen, men var
vendt tilbage igjen for at tage Afsked med
sin Familie. Nogle Timer senere kom ogsaa
David Baxter, der mod Sædvane var gaaet
i Land for at modtage hans sidste Ordre
med Hensyn til nogle mindre vigtige Ting,
om hvilke ban endnu var uvis.
«Skal ikke Madamen være med i Dag?«
spurgte David Baxter tilsidst, »vil De ikke
see, hvordan det løber af? De kan jo tage
de Smaa med Dem.«
»Nei,« svarede Abigail, »vi vilde ikke
passe i den store Vrimmel.«
»Gaa Du nu i Forveien, David !« sagde
Fulton, «jeg seer Dig nødig paa noget andet
Sted i Dag end ombord paa Skibet.«
«Nu, frisk Mod, Robert!« sagde David.
»Jollen skal vente ved Broen, og bryd Dig
saa bare ikke om, hvad Folk snakker, for
nu gjelder det om at seile stik imod
Strømmen.« Med disse Ord trykkede han sin
Vens Haand, hvorefter han gik.
»Jeg vil følge Dig ned til Flodbredden,
Fulton,« sagde Thomas Milburn, »men ikke
længere, saa kan jeg være den, der bringer
Abigail den første Efterretning.«
Uagtet Abigail gik sin stille Gang og
besørgede sine Forretninger i Huset, som
sædvanlig, saa mærkede man vel, at hun
indvortes var meget bevæget.
»Jo ældre Abigail bliver, desmere
kommer hun til at ligne sin Moder,« udbrød den
gamle Milburn, efterat han længe taus havde
betragtet hende.
»Ak, Fader reiser vist langt bort,« sagde
den lille Dreng, »han kommer nok ikke hjem
i Aften.«
»Dersom jeg kom hjem i Aften,»
svarede Fulton, »da var det intet godt Tegn;
men ret længe vil det dog ikke vare, inden
vi sees igjen.«
Noget efter indfandt John Bridle sig
med flere Venner, der havde lovet at være
14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
