- Project Runeberg -  Nordiske Digtere i vort Aarhundrede : en skandinavisk Anthologi /
206

(1870) [MARC] [MARC] Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Arnold Wergeland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HENRIK ARNOLD WERGELAND.

Under Norges lange politiske Forbindelse med Danmark var der ikke Tale om
nogen særlig norsk Litteratur; hvad der fandtes af Folkedigtning i Norge, var
ikke meget kjendt udenfor de Bygder, hvori den var bleven til, og hvad den
konstneriske poetiske Litteratur angik, da var det ikke alene det fælles Sprog,
der gjorde den til en Del af den danske; ogsaa dens indre Character faldt saa
fuldkommen sammen med den danske Litteraturs, at der ikke skjelnedes mellem
danske og norske Forfattere. Fra Kjøbenhavn modtog Norge sin aandelige
Cultur, ved Kjøbenhavns Universitet uddannedes Landets geistlige og verdslige
Embedsstand, og i Danmarks Hovedstad levede og skrev de Forfattere, der
berigede Fælleslitteraturen, uden at deres norske Herkomst gav dem noget
særligt nationalt Præg — Holberg, Wessel og af yngre Digtere Storm, Rein, Zetlitz,
o. fl. Selv en polemisk Retning som den, der flk sit Udtryk gjennem det
berømte »norske Selskab«, var mere rettet mod æsthetiske Betragtningsmaade!"
end udsprungen af nogen bevidst national Opfattelse af Litteraturens Phænomener.

Men dette Forhold maatte nødvendigvis forandre sig efter Norges
Adskillelse fra Danmark. Det var at forudsee, at det unge Folk vilde bestræbe
sig for at give sin Uafhængighed et Udtryk lige saa vel i Litteraturen som i de
politiske Institutioner, og det kunde vel endog forudsiges, at denne Trang til et
selvstændigt Særpræg vilde melde sig med en Styrke, der stod i omvendt
Forhold til Landets Størrelse og Folkets Betydning i den europæiske Civilisation.
Dette skete ogsaa, da den nye norske Litteratur fik sin varme og energiske
Talsmand i den mærkelige Personlighed, vi her skulle dvæle ved.

Henrik Arnold Wergeland, Søn af den ved sit danskfjendtlige
politiske Skrift bekjendte Præst Wergeland, blev født den 17 Juni 1808 i
Christianssand, men tilbragte sin Barndom i Ejdsvold, den norske Friheds
Fødested, indtil han elleve Aar gammel blev sat i Christiania Latinskole. Allerede
da begyndte hans digteriske Anlæg at give sig Luft i smaa satiriske Vers, hvori
han snertede sine Omgivelser, saa vel som i adskillige dramatiske Forsøg, og
han var endnu kun i sit trettende Aar, da han traadte offenlig frem i et
Dagblad med en Novelle i Smag med de tydske Ridderromaner; ogsaa for
Carricatur-tegning lagde han et Talent for Dagen ved adskillige Billeder, der persiflerede
politiske og sociale Forhold.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:20:51 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/norddigter/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free