Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Arnold Wergeland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Arnold Wergeland.
211
Dramaerne »Sinclars Død« og »Campbellerne«, der gav Signalet til et nyt
Udbrud af Partifanatismen — er der månge af hans senere Digte, ved hvilke man
dvæler med Glæde, fordi Digterens umiskjendelige Genialitet her fremtræder
under en klarere Form. Som saadanne veltalende Vidner om Wergelands store
og aldeles originale Begavelse har han, foruden »Digte, 2den Ring«, efterladt os
de større Compositioner »Spaniolen«, »Barnemordersken«, »den indiske Cholera»,
»Jan van Huysums Blomsterstykke«, en lige saa genial som gratieus Phantasileg,
»den engelske Lods«, uden Tvivl hans ypperste Digtning, og de polemiske, i
Ordets bedste Forstand tendentieuse Digte »Jøden« og »Jødinden«.
Wergelands personlige Stilling var i disse den ordnede Productions Aar
saaledes, at den indeholdt Betingelserne for, at hans Aand kunde udfolde sin
mærkelige Begavelse sikkert og roligt. Han var kommen ud over sin Ungdoms
Gjæring uden at have mistet dens Bevægelighed, han levede med en elsket
Hustru i et lykkeligt Hjem og havde med sin store Arbejdsomhed Tid nok fra
sin Embedsvirksomhed som Rigsarchivar til at hengive sig til den digteriske
Skaben eller sysle med sine kjære Blomster og andre Yndlingstilbøjeligheder.
Vel blev ej heller denne Periode af hans Liv fri for offenlig Strid og privat
Modgang, og »hans Halvbroder« Siful Sifadda maatte atter tage sit Kogger frem
og sende Farcerne »Engelsk Salt« og »Vinægers Fjeldeventyr« over i
Modstandernes Lejr som bevingede Pile; men hans Liv var i det Hele og Store
lykkeligt, han stod i sin Manddoms fulde Kraft paa en vel erhvervet Popularitets
faste Grundlag med Lyst til at virke og med et sikkert Maal at sigte efter.
Sørgeligt var det derfor, at hans Livsbane skulde afbrydes saa tidligt. I
Foraaret 1844 mærkede han de første Spor af den Sygdom, der efter et Aars
Forløb lagde ham i Graven. Under dette lange Sygeleje arbejdede Wergeland med
en forbavsende Kraft, besørgede anden Udgave af »Skabelsen, Mennesket og
Messias«, skrev for Almuen og digtede nogle af sine skjønneste Digte, renere
og fuldkomnere, jo nærmere Døden kom. Den endte hans ildfuldt bevægede Liv
den 12 Juli 1845. Fem Dage efter blev han fulgt til Jorden af et Følge saa
stort, som det aldrig forhen var seet i Christiania.
Af „Skabelsen, Mennesket og
Messias"’
De to Aander*).
(Phun-Abiriel og Obebiel over den dampende øde Klode.)
Phun-Abiriel.
Se Rummets bugnende Bug har atter
en ny Verden født: en ny Gaade.
Ohebiel.
Nedknæl, tilbed i Guds friske rygende Fodspor!
*) „Akadi ei" betyder den Førstskabte af Aanderne;
„Phun-Abiriel" en skeptisk-kraftfuld Aand;
„Ohebiel" en af Kjærlighed besjelet. „Æoner" betyde
højere Aander.
Phun-Abiriel.
Er Gud i denne Klump? Skal den tilbedes?
Ohebiel.
Han Dyndet har belivet. Se det aander!
Phun-Abiriel.
Ja bøjer eder, Aander! ja for en død Gud,
siden den sande er navnløs t»g usynlig!
for denne Forraadnelsens øde Triumfport,
til Dødens Fest oprejst, som snart begynder
med første Græs , der rejser sig i Dyndet
som Livets blomstrende Fane,
med Skabningens stolte Hær
som Offerrækker i Midten af Toget,
der ender med Ormenes Sejrherrefølge!
Ja bøjer Eder, Aander! Hist i Støvet
en Støtte var vor Gud; her er en Klode.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
