- Project Runeberg -  Nordiske Digtere i vort Aarhundrede : en skandinavisk Anthologi /
226

(1870) [MARC] [MARC] Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Sebastian Cammermeyer Welhaven

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JOHAN SEBASTIAN CAMMERMEYER

WELHAVEN,

Bannerføreren for Oppositionen mod Ultranorskheden, havde alt fra sin
Barndom modtaget Indtryk, der viste hen imod den Retning, hans Liv tog. Han
blev født den 22 December 1807 i den mest kosmopolitiske af de norske Byer,
Bergen, hvor hans Fader var en for sin Nidkjærhed og Humanitet afholdt Præst;
hans Moder var Sødskendebarn til P. A. Heiberg, og Welhaven var saaledes
allerede ved Fødselen temmelig nær knyttet til Danmark og blev end mere
fortrolig med den danske litteraire Udvikling ved det Præg, Hjemmet modtog
ved Besøg af Mænd som Johan Nordal Brun, Claus Fasting og Lyder Sagen.
Især blev denne sidstes Indvirkning paa Welhaven af stor Betydning; som
Lærer for den flittige og opvakte Discipel meddelte denne fintdannede og
aandfulde Månd Drengen en Række Indtryk af det æsthetiske Skjønhedsliv saavel
i den classiske som i den nyere danske Litteratur, der for bestandig gav
Welhavens Aand dens fine Sands for Formen og dens stærkt udprægede Afsky for
det Uskjønne og Uordnede.

Mere og mere indlevede Welhaven sig i Traditioner om det æsthetiske
Liv i de dannede danske Kredse, som hans Lærer meddelte ham af sine
Erindringer; mere og mere fæstnedes hans Sjæl i Skjønhedsindtrykkene fra
den poetiske Læsning, han fordybede sig i under hans Veiledning. Det faldt
derfor ikke i Welhavens Smag, at det faderlige Ønske bød ham at vælge
Theologien som Studium, efter at han 1825 var bleven Student. Han holdt
ogsaa kun ud, indtil Faderens Død 1828 løste ham fra hans Forpligtelse, og
nu kastede han sig med Iver og Alvor over det Arbejde, der tiltalte ham mest.
Den skjønne Litteratur og de æsthetiske Domme om dens Værker og
Bestemmelsen af dens Væsen var det Studium, hvori han fordybede sig, og
hvorfra han efterhaanden ved Flid og Selvtænkning samlede til en fast og urokkelig
Overbevisning den Troesbekjendelse om Lovene for det Skjønne, der har ledet
hans Polemik saavel som hans Digtning.

Til selv at optræde som Digter følte Welhaven dog endnu ingen Trang;
han havde nu og da skrevet Sange og Digte til private Lejligheder, men han
havde altfor stor Agtelse for Digtekonsten og altfor strænge Fordringer til
dens Dyrkere, til at han kunde tillægge disse Forsøg noget Værd. Hans store
Modenhed og skarpe kritiske Sands frelste ham fra at øde sine Kræfter paa
en tidlig Production, medens de samme Egenskaber stærkere og stærkere drev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 01:48:59 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/norddigter/0270.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free