- Project Runeberg -  Nordiske Digtere i vort Aarhundrede : en skandinavisk Anthologi /
242

(1870) [MARC] [MARC] Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Sebastian Cammermeyer Welhaven

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Johan Sebastian Cammermeyer Welhaven. 288

Thi hvis den kunde bindes,
og sløres af paa Prent,
da var i denne Skranke
dens Liv og Virken endt.

Den vil med Aandens Frihed
svæve paa Ordets Klang;
den har i Digtets Rytmer
en stakket Gjennemgang, —

en Gjennemgang til Livet
i Læserens Bryst;
der vil den vaagne atter
i Sorrig eller Lyst,

og næres og bevæges,
og blive til den Hd,
der laa i Digter-Sjelen,
før Strofens Liv blev til.

Kun da bevarer Digtet
sin rette Tryllemagt;
det Uudsigelige
er da i Ordet lagt.

Betragt den stille Lykke,
der gjør en Digter varm,
mens Aanden i hans Sange
svæver fra Barm til Barm.

Lad kun hans Rygte hæves
mod Sky af Døgnets Vind, —
det er dog ei den sande
Kvægelse for hans Sind.

Men naar hans Tankebilled,
med eller uden Ry,
finder et lutret Indre,
og fødes der paa Ny, —

o, bring ham da et Budskab
om dette Aandens Bliv.;
thi dermed er der lovet
hans Verk et evigt Liv.

En Sangers Bøn.

Verdens Tonefylde føres
viden-om i Klang og Kvad, —
Strengespil og Toner røres,
Ord og Toner følges ad.
Under denne Strøm, som lyder,
tyst i alle Sjele flyder
Dybet, som af Gud kun høres.

Stille Dyb, hvor Toner blunde,
som skal vaagne lydt engang!
Kun din Breds de dunkle Lunde
har et Nyn, en dæmpet Klang.
Lifligt, gjennem Toners Rige,
Nyn og Klang vi høre stige
fra de dunkle, skjulte Grunde.

Saligt har mit Øre dvælet
ved saa mangen Toneleg,
mens til Sange den besjeled
Haab, som af mit Indre steg.
Han, der Hjertets Uro hørte,
naadigt ved min Tunge rørte,
skjenkede mig Sanger-Mælet.

Men i Dybet, som jeg gjemmer,
dulgt for Verden, kjendt af Gud, —
der har Sjelen bundne Stemmer,
som skal løses paa hans Bud;
Sukke kun derinde bæve,
at hans Aand vil oversvæve
Dybets Liv, som han fornemmer.

Aanders Herre! Du skal raade
for de Skatte, Du mig gav.
O, men vis mig og din Naade,
naar min Sang er stilnet af!
Thi alt mer mit Hjerte banker
i usigelige Tanker
ved den store Livets Gaade.

Lad min Sanger-Krands da slynges
hen i Støv paa Glemsels Kyst,
naar kun hist, hvor Alt forynges,
Sjelens Dyb har lutret Røst, —
naar kun der jeg griber Tonen
i det store Kvad for Tronen,
som til Himlens Harper synges!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:55:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norddigter/0288.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free