Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rasmus Villads Christian Ferdinand Winther
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245 Rasmus Villads Christian Ferdinand Winther.
Studentervise.
Her under Nathimlens rolige Skygge
Vil vi, o! Frihed, dit Tempel opbygge,
Glædernes milde Pauluner opslaae;
Trofaste Brødre! vor Hymne skal stige,
Stjernen skal vidne, at Ingen vil svige,
Herrer vi ere i Aandernes Rige,
Vi er den Stamme, som evigt skal staae!
Chor.
Herrer vi ere i Aandernes Rige,
Vi er den Stamme, som evigt skal staae!
Vi ere Værn om den helligste Have,
Der skal vi kraftigen pløie og grave,
Der skal vi fredeligt vande og saae;
Enige Brødre! i Sorg og i Gammen
Knytter de mægtige Vaaben tilsammen,
Haven vil trives, og evigt vil Stammen
Herligen grønnes, og aldrig forgaae!
Chor.
Haven vil trives, og evigt skal Stammen
Herligen grønnes, og aldrig forgaae!
Bonde og Sømand og Kriger med Sværdet,
Roret og Plougen, de staae uforfærdet,
Bygge paa Dannemarks Gjerde og Vold;
Høiskolens Sønner staae ikke tilbage,
Ogsaa vi kjæmpe de Nætter og Dage,
Dristigt vi Bogen og Pennen vil tage,
Det er de Mærker, vi føre i Skjold.
Chor.
Dristigt vi Bogen og Pennen vil tage,
Det er de Mærker, vi føre i Skjold.
Giv mig dit Haandtag, min Ven og min Broder!
Sværg mig at elske vor kjærlige Moder,
Blusser din Kind ei ved Dannemarks Navn?
Naar hendes Bud du vil øve og ære,
Den hendes Datter, dit Sind mon begjære,
Skal for din Troskab Belønningen være,
Den skal Du høste i Kjærligheds Favn.
Chor.
Troskab vi sværge, og Lønnen skal være
Troskab beredt udi Kjærligheds Favn!
Hvad vi har lovet med Hjerte og Stemme,
Ærlige Brødre! det aldrig vi glemme,
Selv udi Graven ei Flammen udgaae!
Stjernen, til hvem vore Hymner opstige,
Vidne, at Ingen af alle vil svige;
Herrer vi ere i Aandernes Rige,
Vi er den Stamme, som evigt skal staae!
Chor.
Herrer vi ere i Aandernes Rige,
Vi er den Stamme, som evigt skal staae!
Af „Træsnit".
Henrik og Else.
»Nei, nei, min ædle Herre! I troe mig, om I kan:
Sin Henrik ene elsker hun i hele Danmarks Land,
Min Else er saa trofast som den ranke Lilievand,
Der sætter eders Hjerte i en evig Elskovs-
brand !«
»Min bolde Svend! imorgen er der atter en Dag,
Da vil jeg hende prøve og forfare den Sag!«
Saa talte Herren listigt, og saae mod Flisen ned,
De andre Herrer smidskede saa lønligt derved.
Alt Sommerlærken synger over Vordingborg By,
Og Guldgaasen glimter i det klare Morgengry,
Den milde, friske Vind bølger frem gjennem
Korn,
I den susende Skov høres Hunde og Horn.
Liden Else sidder luunt ved sin Faders
Urtegaard
Med sin flittige Rok, og rundt om Stolen staaer
Pioner, Tulipaner og Buxbom, Krusemynt;
Men Pigen var dog Haugens alsomdeiligste
Pynt.
En mørkeblaa Kjortel om de ranke Lemmer
laae,
De sneehvide Ærmer til Haandleddet naae;
Og flittig og vims er den lillebitte Fod ,
Den dreier Rokkehjulet med trøstigt Mod.
En Kat med sorte Striber bag ved en Solbærhæk
Høit skyder op sin Ryg; ved den tindrende Bæk
Der gaaer den lille Ælling saa guul og rund
og reen.
Ret som en Æggeblomme, der nylig har faaet
Been.
Paa sin Vinge svømmer Bien, mens Solen er
saa varm;
Da hæver hun sit Hoved rask, og skygger
med sin Arm;
En Flok af vilde Jægere med buldrende Trav
Sig skynder over Mark, over Grøvt, over Grav.
Hver Ridder var saa pyntet, som han vel
kunde bedst,
Men smukkest var dog han paa den skimlede
Hest;
Han skinnede sora Solen i den brogede Flok,
Han standsede sin Ganger, og hun standsede
sin Rok.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
