Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rasmus Villads Christian Ferdinand Winther
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
Rasmus Villads Christian Ferdinand Winther.
i
Fra Blomstens Kalk hun hæver
Til mig sit Øie sødt,
Sora Ellepigen svæver
Hun over Engen blødt;
Hun lokker mig til Lunden,
Hvor Nattergale slaae,
Hun vinker mig fra Bunden
Af den sølvklare Aa.
Hvert Kildevæld, som klinger,
Mig tolker hendes Ord,
Paa Skyens Englevinger
Hun hæver mig fra Jord;
Hun alle Qvaler fjerner,
Naar Hjertet hedt har brændt;
Trøst skriver hun med Stjerner
Paa Nattens Firmament.
Vi mødes allevegne,
I Slot, i Bondens Bo,
Naar Dagens Farver blegne,
Naar Natten gaaer til Ro;
Hun deler, hvad mig qvæger,
Jeg øiner i hver Drik,
Der dufter i mit Bæger,
Hendes vækkende Blik.
Snart er hun blid og rolig,
Snart vild og barsk og streng,
Og saa igjen utrolig
Kaadraundet som en Dreng;
Snart fast som Klipperanden,
Snart flygtig som en Elv; —
Yi passe for hinanden,
Thi — saadan er jeg selv!
Derfor jeg hende følger,
Ihvor det saa gaaer,
Saalænge der end bølger
En Lok af mit Haar.
Med hende, paa min Vinge,
Som hidtil jeg fløi,
Vil jeg med Jubel svinge
Mig over Dal og Høi.
Alt Dagen er forsvunden
Og Natten stunder til,
End klinger gjennem Lunden
Smaafugles Klokkespil;
Hist staaer alt Maanen blide
Bag Skovens Rygning smukt;
Nu er det just paa Tide,
Jeg begynder min Flugt.
Naar først jeg er saa gammel.
At knap min Fod kan gaae,
Naar Vinen er mig vammel
Og Rosen er mig graa;
Naar ikke meer mit Ore
Kan fatte Klangen reent, —
Da vil jeg Dig tilhøre,
Men — som jeg haaber, — seent!«
— Saa sprang han ned fra Rækket,
Og løftede sin Hat;
Han ønsked dem af Hjertet
Vel tusinde Godnat.
Han fløited ad sin Pudel.
Han vinked med sin Haand; —
Snart svandt i Krat hans Fjerbusk
Og de flagrende Baand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
