Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Forf. til »En Hverdags-historie« (Thomasine Christine Gyllembourg-Ehrensvärd)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Alt, hvad Fru Gyllembourg har skrevet, i et gjennemdannet Raisonnement og
et rent og klart Sprog.
Blandt det betydelige Antal af Fru Gyllembourgs Fortællinger maae
»En Hverdagshistorie«, »Mesalliance«, »Extremerne«, »De lyse Nætter«, »Een
i Alle«, »Montanus den Yngre« og »To Tidsaldre« særlig fremhæves som Mønstre
for Novelledigtning; en sindrig Intrigeslyngning, en klar og sand
Charactertegning og et skjønt og ædelt Sprog sikre disse Fortællinger en fremragende
Plads hos den danske Læseverden, der særlig kan skjønne paa den digteriske
Overensstemmelse med Livet, medens enhver Fremmed kan beundre den
konstneriske Tydelighed, hvormed den ene Figur i dette righoldige Galleri af Mands-
og Kvindeskikkelser er holdt ud fra den anden.
Medens Fru Gyllembourg saaledes i en lang Aarrække fra sit Skjul
berigede Litteraturen med sine ypperlige Skildringer og Nyfigenheden var ivrig
paa Jagt efter at opdage Incognitoet, nød hun ikke sine Triumpher uden
Ængstelse; thi for hende, der satte Huslighed højest blandt alle en Kvindes
Dyder, var det en forfærdelig Tanke at blive opdaget som Forfatter til de
vidtomtalte »Hverdagshistorier«. Først efter hendes Død maatte Hemmeligheden
afsløres, men allerede adskillige Aar inden denne indtraf var Læseverdenen
kommen paa det Rene med, hvem den skyldte saa mange og store Nydelser.
Af „Extremerne“.
En af de deilige Aftener i den varme
Sommer 1834 vandrede to Mænd langs ad
Landeveien. De vare Venner og
Jevnaldrende, begge mellem 26 og 30 Aar.
Rudolph Hermes var Læge, og Philip
Roller Grosserer. De vare forenede ved
et fortroligt Venskab, hvilket deres nærmere
Bekjendte dog mere ansaae som en Frugt
af Vane, af Barndoms og Ungdoms Samliv,
end af indre Sympathie. De vandrede nu,
som sagt, ad en Sti ved Siden af
Landeveien, Begge tause. Hermes gik, som det
syntes, i dybe Tanker, medens Roller saae
sig om med en fornøiet Mine, og fløitede
en Dandsemelodie. Med Eet standsede
Hermes, og sagde: »Ere vi ikke snart ved
vor Bestemmelse?« »Jo«, svarede hans Ven:
»Derhenne ved Skoven dreie vi af fra
Landeveien, saa have vi kun en Fjerdingvei
tilbage.« »Herregud!« udbrød Hermes: »En
heel Fjerdingvei endnu! Du sagde, din
Onkels Landsted laae ikke fulde tre Miil
fra Kjøbenhavn, og jeg troer da vist, vi
have gaaet over fire Miil.« »Der seer du
Milepælen, hvorpaa tydelig staaer 2 1/2 Miil«,
svarede Roller. »Jeg har aldrig været saa
træt som iaften,« vedblev Hermes. »Det
er din egen Skyld; hvorfor vilde du endelig
gjøre denne lille Reise tilfods? Du sagde
jo, du var en god og øvet Fodgænger, at
paa din Udenlandsreise havde du lagt
mangen Station tilbage som en Vandringsmand
med Randselen paa Nakken.« Hermes trak
Veiret dybt. »Luften er trykkende,«
sukkede han: »Vi faae sikkert Tordenveir.«
Roller loe høit: »Forsynd dig ikke mod
den smukke, klare Himmel; ikke en Sky
er at opdage. Men her staae vi just lige
ved Vertshuset. Lad os gaae ind, tage
nogen Forfriskning, og rette paa vor
Paaklædning, der seer noget støvet og
uordenlig ud. Vi burde dog vise os lidt til vor
Fordeel, naar vi fremstille os for min smukke
Cousines Øine; du især, der kommer som
en Frier. Hvad for Noget? Du ryster paa
Hovedet! Nei et Menneske som dig er der
ikke Magen til i Verden! Der er ingen
Vind, intet Vand, ingen Veirhane, Intet i
Naturen saa ustadigt og ubegribeligt, som
dit Sind.«
De traadte nu ind i Vertshuset, og
lode sig give et eget Værelse. Roller satte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 19:55:44 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/norddigter/0313.html
