Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Hertz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
Henrik Hertz.
Rigtighed i Praxis, og Henrik Hertz indtog strax sin Plads som en af
Nationens mest yndede Digtere.
Han er født i Kjøbenhavn den 25 August 1798 af velhavende jødiske
Forældre; han voxede op i Hjemmet under Paavirkning af de bedste Indtryk fra
den danske Litteratur og fra de mest fremragende af Datidens Personligheder,
og da hans Forældre døde, efter at de havde mistet deres Velstand ved
Krigsbegivenhederne i Aarhundredets Begyndelse, var det saa heldigt, at han kom i
Huset hos en Slægtning, den bekjendte national-oekonomiske Forfatter Nathanson,
i hvis Kreds der var rig Lejlighed til at fortsætte Traditionerne fra
Barndomshjemmet. Han fik saaledes tidlig Interesse for at følge med det bevægede litteraire
Liv, han omgikkes daglig Baggesen og havde paa samme Tid mange personlige
Venner i den anden Lejr. Han vaktes herved baade til selv at danne sig en
Anskuelse om de litteraire Phænomener og til at forsøge sig som Digter, og
mellem poetisk Production og Læsning af danske og fremmede Forfattere delte
han den Tid, som hans Omgangskreds hellere havde seet anvendt til et
Examensstudium. Omsider overvandt han sig dog til at gjøre sin Examen færdig for
derefter uhindret at kunne følge sin Lyst. Allerede 1826 vandt han
Universitetets Guldmedaille for Besvarelsen af et æsthetisk Spørgsmaal og optraadte
samme Aar som dramatisk Forfatter med Lystspillet »Hr. Burchardt og hans
Familie», et Arbejde, der saa at sige gjenfødte Lystspillet paa den danske
Scene ved at gaae tilbage til den Holbergske Comedies Aand og overføre dennes
ægte nationale og comiske Ejendommeligheder paa Behandlingen af de af Samtidens
Forhold, der optoges til dramatisk Fremstilling. Ogsaa i den Form, hvorunder
Heiberg havde foretaget den samme Tilbageførelse af den Holbergske Komik,
forsøgte Hertz sig ved Vaudevillerne »Kjærlighed og Politi« og »Arvingerne«, men
heri savnede han sin Forgjængers Virtuositet og kom først paa sin egen Grund igjen,
da han næste Gang atter valgte Lystspilformen til den fortræffelige, kraftige og
lunerige dramatiske Skildring af det kjøbenhavnske Liv i »Flyttedagen».
Det er betegnende, at Hertz begynder som Dramatiker, thi det viser,
at han tidlig er kommen ud over Umiddelbarhedens Periode og gjennem Reflexionen
har tilegnet sig den konstneriske Bevidsthed, der søger sin Styrke i sin
Be-grændsning og sætter et Konstværks Værd i Overholdelsen af de Grændser,
indenfor hvilke det i Følge sin Natur ligger. Det er den samme modne og
sikre Konstanskuelse, der kommer til Orde i »Gjenganger-Brevene», hvor Hertz
kritisk dømmer Datidens æsthetiske Anarchi og efter sit hele Anlæg tager Parti
med den regulerende Heiberg, uden dog at lukke Øjet til for de Ensidigheder,
hvori ogsaa han gjør sig skyldig.
I sine talrige Værker har Hertz med en sjelden Consequens ført sin
konstneriske Anskuelse ind i Livet, og han har i Henseende til dette rige Udbytte
af sit Digterliv trofast fulgt den fra Begyndelsen betraadte Vej, idet det aldeles
overvejende Antal af hans Værker ere dramatiske. Men indenfor den dramatiske
Konst, livis Krav han forstaaer at opfylde med en beundringsværdig Sands for
scenisk Virkning, har han forsøgt sig saa at sige i alle dens Arter, og i enhver
af dem har lian frembragt Mesterværker. Han har i Charactercomedien naaet
en saadan Højde som den, der betegnes ved »Sparekassen«, han har i
Vaudevillen forenet sprudlende vittige Situationer med yndefulde erotiske Partier i
«Debatten i Politivennen«, han har dannet Sproget til det smidigste Medium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
