Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Hertz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284 Henril
Af „Sparekassen eller Iaar Enden
er god. er Alting godt."
Første Act.
En simpelt meubleret Dagligstue. En Dør tilhøire (for
Skuespillerne). En Hoved-Indgang i Baggrunden. Paa
et Bord Skrivematerialier.
Første Scene.
Naar Tæppet gaaer op, sees de Tilstedeværende at sidde
i en Halvkreds og i følgende Orden: Antoni e.
August. Skaarup. Madam Skaarup. Jansine.
Man er i levende Dispiit.
Skaarup.
Ja, Børn, en Beslutning maae vi tage.
Det kan ikke nytte at sidde her og snakke
i Munden paa hverandre.
Madam Skaarup.
Jeg har sagt min Mening, og derved
bliver jeg.
Jan sine.
Men Mo’er dog! hvor kan du være
saa paastaaelig?
Madam Skaarup.
Barn, jeg seer paa det Nyttige. I
see paa lutter Narrestreger.
August (piqueret).
Jeg beder om Forladelse, kjære Tante!
Min Proposition er sandeligen ingen
Narrestreg.
Madam Skaarup.
Ja, jeg meente Børnene.
Antonie
(der har reist sig og seet ud af Vinduet).
Fa’er! der kommer Adolf herop. Han
er saa fornuftig. Han kan bestemt give
os et godt Raad.
Madam Skaarup.
Du skal see, han er af min Mening.
Jan sine.
Nei, Adolf gjør Alt, hvad jeg beder
ham om, det veed jeg.
Skaarup.
Ja ja da! Lad os høre hans Mening.
Han er Skam en indsigtsfuld Månd. I skal
see, han siger som jeg.
August.
Jeg tør næsten parere, han holder
med mig.
Antonie
(afsides og leende til Jansine).
Hvis han ikke holder med os, skal
han ikke have et roligt Øieblik for mig.
Anden Scene.
De Forrige. Adolf, omhyggelig klædt, hvide Handsker
o. s. v. kommer fra Hoved-Indgangen.
Adolf.
God Morgen, Hr. Skaarup! God Morgen,
Madam Skaarup. — Min bedste Jansine!
(kysser hende paa Haanden). Er jeg ikke accurat?
J a n S i n e (kysser ham paa Kinden).
Du er altid den samme.
Madam Skaarup (afsides til hende).
Jansine, husk paa hvad jeg har sagt.
J a n S i n e (fortredelig).
Hvad er der nu iveien?
Madam Skaarup.
Ja, Barn, saa længe Alting er
uafgjort, passe sig ikke saadanne Familiariteter.
Jansine.
Hvad kan det skade, naar vi ere
mellem os? — Men der er heller Ingen,
der under mig et fornøiet Øieblik. Fordi
vore Forhold ere saa ulykkelige, derfor skal
jeg altid lide. (Gaaer hen til Vinduet og græder).
Skaarup (afsides).
Naa, nu skal der igjen mundhugges
og flæbes.
Adolf
(der imidlertid har hilst paa August og Antonie).
Jeg seer, hele Familien er samlet. Er
der passeret noget Nyt?
Madam Skaarup. *
De har gjettet det; og vi vilde netop
høre, hvad De raader til i denne Sag. Min
Månd kan fortælle Dem det.
Skaarup.
Med Fornøielse. Sætter Jer nu Alle
ned igjen, saa skal jeg fremsætte Sagen,
og saa kan Enhver sige sin Mening paany.
Hr. Adolf kan da allerbedst dømme. — En
Stoel til Hr. Adolf!
Antonie.
Værsgod! (afsides til ham). Jeg kan hilse
Dig fra Jansine og mig , at du skal smukt
være af vor Mening.
Adolf.
Meget vel. (Sætter sig ved Siden af Jansine).
Skaarup (rømmende sig).
Seer De, det er Dem formodenlig
bekjendt, at der i mange Aar har boet hos
os en aldrende Pensionist , ved Navn
Sørensen. Han var Pebersvend, lidt sær og
paastaaelig og havde vistnok sine Feil, men
han døde som en from, gudhengiven Månd
og — naar Enden er god, er Alting godt,
som jeg pleier at sige. Jeg vil mangen
Aften savne ham ved en Styrvolt —
Madam Skaarup.
Alt det veed Hr. Adolf. Fortæl du
kort og godt at Sørensen er død paa
Hospitalet og at man nu har aabnet hans
Testament.
Skaarup.
Jaja da. — Dette Testament indeholder
først adskillige Clausuler angaaende hans
Begravelse, f. Ex. at han vil begraves meel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
