Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Hertz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik
Paryk paa, da han altid har lidt meget af
Gigt i Hovedet; at man skal give ham et
Stykke Lakrits og en Pose Hyldethee med
og to Par blaa, uldne Vanter; at man
skal ....
Madam Skaarup.
Lad mig fortælle, Månd! Du bliver
aldrig færdig. — Dette Testament indeholder
den Clausul, at han har efterladt os 300
Rbd., med det Tilføjende, at han havde den
faste Tro, at disse Penge vilde skaffe hele
vor Familie Lykke og Velsignelse, naar de
bleve rigtigt anvendte.
Skaarup.
Rigtigt og sparsommeligt anvendte,
staaer der. Det Ord maa man Skam lægge
Mærke til.
Madam Skaarup.
Nu gaaer vor Dispüt ud paa,
hvorledes vi skal anvende disse Penge, for at
Sørensens Spaadom kan gaae i Opfyldelse.
Han var en klog Månd, og har ikke sat
disse Ord hen for Ingenting. Min Månd
mener — ja, Månd, siig du nu først din
Mening.
Skaarup.
Jeg for min Part lægger Eftertryk paa
Testators Ord: sparsommeligt. Sørensen
har i mine Velmagts-Dage ofte raadet mig
til Oeconomie og til at sætte nogle Penge
fast for paakommende Tilfælde. Men
dengang vilde jeg ikke høre ham. Siden, da
det gik tilbage for mig, var det for sildigt.
Nu derfor, da han har testamenteret os
denne Sum, mener jeg, at vi skal sætte
den fast, og foreslaaer jeg Sparekassen.
Der staaer den sikkert og forrenter sig.
Naar endeel Aar er gaaet hen, er det en
ganske kjøn lille Summa, hvormed jeg kan
afbetale Gjæld, der trykker mig, og den
nye Klattegjæld, der kommer til og som
til den Tid er gammel. Herved faaer jeg
Hænderne fri, har fuld Raadighed over mine
Indtægter og kan tænke paa mange Ting,
som jeg nu maa lade fare, og som dog
kunde være vor Familie baade til Gavn og
til Nytte. Jeg har saaledes tænkt paa nye
Reoler i min Skriverstue og paa at lønne
en lille Fuldmægtig, der kunde gaae
By-Ærinder for mig og min Familie. — Min
Kone derimod mener —
Madam Skaarup.
Jeg siger, at Den, der gjemmer til
Natten, han gjemmer til Katten. At sætte
Pengene i Sparekassen er det samme som
at kaste dem bort —
Skaarup og Adolf.
Ih, Gud bevares!
Madam Skaarup.
Ja, hvem veed, hvor vi er’ henne,
naar den Tid kommer, at vi skal have
Nytte af Pengene i Sparekassen. Derimod
er der ingen større Velsignelse i et Huus,
og Ingenting, der gjør mere Gavn baade
strax og for lang Tid! end et godt
Linned-Skab og gode, daglige Gangklæder; og
hertil mener jeg, vi skal anvende endeel
af Pengene.
Jansine.
Mo’er tænker aldrig paa Andet end
paa sit Linned-Skab. Vi har jo Alle hvad
vi behøve.
Madam Skaarup.
Har I hvad I behøve? Ja, det vil
vise sig, naar jeg engang skal tænke paa
Jert Udstyr.
Jansine.
Mit Udstyr! Den Sorg kan du spare.
Jeg bliver saa aldrig gift; og desuden har
mit Udstyr ligget færdig siden Paasken.
Madam Skaarup.
Skal vi da ikke begynde at tænke
paa Antonie?
A n t o n i e (hurtig).
Med mig har det ingen Hast.
Skaarup.
Ja, med den Passiar komme vi ingen
Vei. — Lad nu August sige sin Mening.
August (gjørende sig kostbar),
Ja, jeg for min Deel maa oprigtig til
-staae, at jeg har en egen Anskuelse af
denne Qvæstion. Det ligger i Sagens Natur,
at 300 Rbd. ikke kunne betragtes som nogen
stor Capital. Renterne deraf ville selv i
en Snees Aar ikke udgjøre noget
Betydeligt. Naar derimod disse Penge anlægges
rigtigt eller gjøres hensigtsmæssigt
frugtbringende, saa kunne de blive en Kilde
til Velstand. Jeg har derfor, som Noget
der ganske tilfældig faldt mig ind,
fore-slaaet at anvende ommeldte Penge til
dermed at kjøbe en Drengeskole. En af
mine Venner har en superb Skole paa 12
Drenge, der næsten Alle betale ordentligt,
og temmelig sikkert Haab om at To komme
til. Dette Institut vil han sælge omtrent
for den omtalte Sum, en ubetydelig
Betaling, naar man betænker, at en saadan
Skole kan ved en klog Bestyrelse udvides
utroligt, ja, at man har Exempler paa, at
Drengenes Antal er steget til Hundrede; og
hvor lucrativ en saadan Anstalt kan gjøres,
behøver jeg ikke at sætte ud fra hinanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
