Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Hertz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Hertz.
287
og derfor gaaer du ikke ud ad Porten med
os Andre for at tage dig en Motion, men
spiller Kegler i Store Kongensgade.
Skaarup.
Det er endelig sandt, og for saavidt
har du jo Ret. Men . . . men, jeg seer
min Sandten dog ikke, hvad Lykke og
Velsignelse vor Familie kan vente sig af to
Comoedie-Billetter.
Antoni e.
O Fa’er! det er en stor Lykke at
gaae paa Comedie. Jeg er aldrig saa glad,
som naar jeg er der. Jeg har undertiden
leet og grædt paa eengang; og jeg har
læst i en Bog, at videre kan vi stakkels
Mennesker ikke drive det.
Skaarup.
Nu ja da! — Er du saa færdig?
Antonie.
Saa har jeg endnu et Par andre
Smaa-Forslag, f. Ex., at vi skulde lægge lidt af
Pengene tilside som Hjælp til at leie Værelser
udenfor Porten næste Sommer; men fremfor
Alt, at vi saasnart som muligt maae kjøbe
en ny Hat til Mo’er. Mo’er seer ud som
et Spectakel med den gamle, blaa Hat.
Den er vendt og farvet op tre Gange. Skal
den nu vendes 4de Gang, kan vi ligesaa
gjerne sætte Foeret ud.
Madam Skaarup.
Lad I mig og min Hat i Ro, Børn.
Antonie.
Ja, Mo’er, men naar vi gaae ud ad
Vesterport og du er med, saa vender
Skildvagten sig altid og seer paa din Hat.
Skaarup.
En ny Hat til Mutter bliver der nok
Raad for; saa derfor har vi ikke nødig at
kjevles. — Vilde nu De, Hr. Adolf, som
en fornuftig, studeert Månd, give os Deres
Mening om dette intricate Spørgsmaal, saa
vilde vi være Dem meget forbundne.
Adolf (reisende sig).
Jeg føler tilfulde det Vanskelige i at
afgive en Betænkning over saa forskjellige,
men hver især af de vægtigste, ypperligste
Grunde understøttede Meninger. Jeg skylder
at bevidne Dem, Hr. Skaarup, min Agtelse
for den Viisdom, hvormed De søger at
skaffe Familiens Finantser en fast Fond ved
at nedlægge Pengene i Sparekassen.
Skaarup.
Der kan du see, Mutter!
Adolf.
Men jeg kan ikke mindre anerkjende
det Fortjenstlige i Deres Forslag, Md.
Skaarup! der ved at ønske Pengene anvendte
til Linned og Gangklæder, henvender
Opmærksomheden paa Industriens Fremme,
ligesom det nyere franske Ministerium.
Madam Skaarup.
Hører du, Månd?
Adolf.
Jeg beundrer og glæder mig ved min
Ven August’s Proposition , der omfatter en
saa vigtig Green som Underviisnings-Væsnet.
Ja, selv min gode Jansines og Antonies
forskjellige Forslag tør jeg tilstaae en
fortjent Anerkjendelse, da disse søge at
tilveiebringe en ønskelig Forening mellem det
Nyttige og Det, der blot sigter til Livets
Forskjønnelse. Ja, jeg indrømmer virkeligt,
at Antonie ved at foreslaae to faste Pladser
i en Loge har gjort et Skridt til at
realisere det saa ofte yttrede Ønske: at bygge
en Bro mellem Theatret og Folket, at
forbinde Livet og Kunsten. Jeg kan saa
meget hellere indrømme dette, som det
allerede er anerkjendt af vore ypperste
Publicister, at Fædrelandets materielle Interesser
meget godt kunne blomstre ved Siden af
Interessen for Thalias og Melpomenes Tempel.
Antonie.
Idag taler du som en Engel, Adolf!
Skaarup (opmærksom).
Stille, Barn!
Adolf.
Naar jeg nu desuagtet maa sætte en
kraftig Opposition mod enhver af disse
Meninger, da skeer det ikkun, fordi jeg
troer, vi bør opoffre personlige Interesser
for det almindelige Bedste og bidrage Vort
til at understøtte offentlige Iustitutioner.
Hvad kan være os mere værdigt end at
lægge en af Lykken skjænket Capital paa
det Offentliges Alter? og tør vi ikke haabe,
at en saadan Opoffrelse visselig vil opfylde
Testators Spaadom og geraade hele Familien
til Lykke og Velsignelse? — Skulde jeg
derfor give min Mening om Anvendelsen af
den bevidste Sum og gjøre mig værdig til
den Tillid, Familien viser mig, da kan jeg
efter mine Anskuelser ikke foreslaae noget
bedre, end at vi paa en ædel, selvopoffrende
Maade sende Pengene til Bombebøssen.
Alle (med et Udraab).
Til Bombebøssen?
Madam Skaarup
(der tilligemed de Øvrige imidlertid har reist sig).
Aa, sikke Noget! Hvor kan et
fornuftigt Menneske falde paa Sligt!
Jansine.
Til Bombebøssen? — Men, søde Adolf,
det er da vel ikke dit Alvor?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
