- Project Runeberg -  Nordiske Digtere i vort Aarhundrede : en skandinavisk Anthologi /
290

(1870) [MARC] [MARC] Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Hertz

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

290 Henrik

Beklemt og forvirret. Hun saae, da jeg gik,
Paa mig med et langt, ubeskriveligt Blik.

Regisse.
Den arme Ragnhild!

Stig.

Da jeg kom ind
I mit Sovekammer, da brændte min Kind.
Mig flyede Søvnen, mig flyede Ro;
Hvad maatte jeg frygte? Hvad skulde jegtroe?
Omsider — (standser)

Regisse.
O, tael!

Stig. _

Omsider det klang
Sagte ved min Dør som en klagende Sang.
Op og ned jeg hørte det gaae.
Tilsidst saa banked’ det lempeligt paa.
»Ståt op! — det hviskede — lader mig ind!
Herude gaaer kold den natlige Vind.«
— Ak, det var Ragnhild jeg hørte kalde!

Regisse.
Forbarmende Gud!

Stig.

Stille jeg laae;
Da hørte jeg Lyd af Nøglerne smaa . . .
Hun tog dem frem, hun prøved’ dem alle —
Regisse.

O, min Frelser!

Stig.

Min Dør var stængt af en Slaa,
Men Rædsel greb mig — jeg befoel mig Gud,
Foer hen til Lugen og styrted’ mig ud.
Jeg vilde til Stalden for at vække min Svend,
Og i al Stilhed drage herfra igjen.
Men fremmed paa Stedet foer jeg vild, og kom
Paany til Huset. Da jeg vendte mig om,
Skimted’ jeg Noget, der syntes at tage
Veien imod mig, og jeg trak mig tilbage.
Jeg kom her forbi; jeg saae Lys hos Eder.
Her, tænkte jeg, Ragnhild ei om mig leder;
Jeg vil bede Farvel, jeg vil tilstaae min Brøde ;
Ifald hun vredes, vil jeg flye og bøde
For min Synd— ogjeg bankede paaEdersPort.

Regisse. ^

Hr. Stig! Gud bedre det! Hvad har I gjort?
Hvortil kan den arme Ragnhild føres?
Stig.

O, spørg mig ikke —

Regisse.

Staaer Sligt til at troe ?
Er det isandhed saa farligt? Kan Intet gjøres,
For atter at bringe hendes Tanker til Ro?
Stig.

O, I veed ikke hvad hemmelig Magt
I denne Leg med Runer blev lagt!
Den dunkle, den uforklarlige Skrift,
Naar blot derpaa falder Eders Øie,

Hertz.

Formaaer Eders Villie som Vox at bøie,
Vækker Begjær og slumrende Drift.
Ind i Eders Tanker, Eders Blod sig lister
Hvert Bogstav-Tegn som en hemmelig Frister —
Regisse.

O, det er en syndig, en ugudelig Færd!
Og mig har I holdt saa lidet værd . . .
Mig I vilde saa grusomt besnære?

Stig.

Regisse! mit søde, mit favreste Liv!
Eder jeg bedes i Tugt og Ære.
Ved Gud og Mænd! I skal vorde min Viv!
Betænk, var det Synd jeg Runerne skrev,
Til denne Synd mig Kjærlighed drev.

— Eder forer jeg til min Gaard

Som min Adelhustru. Alle mine Dage
Skal jeg søge blot Eder at behage.
Alt hvad Eders Hu kan falde paa,
Det skal fuldtgjøres Eder til Villie.
Eders Klædning skal være af Fløiel blaa;
Deri skal drives Roser og Lilie.
Er Aftenen kold, er Dagen varm,
Eder skal vente den hængende Karm.
Hver Søndag skal I til Kirken ride
Paa Sadel af Sølv, med forgyldene Mile.
Alt hvad jeg formaaer, mens jeg er i Live,
Skal jeg gjøre for Eder, naar I blot vil tilgive.

(Tager en Ring af sin Finger.)

Mit unge, skjønne Liv! ræk mig hen Eders

Haand.

(Griber hendes Haand.)
Regisse (med svag Modstand).
O, Stig! hvad gjør I —

Stig (sætter Ringen paa hendes Finger).

Denne Ring, jeg vinder
Om Fingeren, være mellem os sora et Baand,
Der mig uopløseligt til Eder binder.

— Regisse! I tilgiver —?

Regisse.

I veed, at jeg maa.
Men, Stig! I burde mig bedre forstaae!
I har ikke trængt til den lokkende Rune:
I har lokket mig mangen hemmelig Stund.
Der er Runer skrevet om Eders Mund,
Paa Panden og i Eders Øine brune.
Det falder mig saa let, ved Eders Side
At friste Livet i Fryd og i Qvide!

Stig.

O, min Regisse! naar I vidste hvor mildt
Mit Hjerte ved Eders Ord bevæges!

— En Ungersvends Liv er ofte vildt;
Men hans Hu kan styrkes, hans Tanker qvæges,
Han selv kan vinde fornyet Liv,

Giver Gud ham en from, en elskende Viv.

— Min søde Fæstemø, nu I tillader,

Ei sandt? at jeg taler med Eders Fader.

Saa fører jeg Eder hjem til Mit!

Hvis I her har sørget, hvis I her har liidt,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:55:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norddigter/0344.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free