Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Hertz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Hertz.
291
Min Ømhed skal al Eders Kummer lindre;
Og Intet skal vor Lyksalighed hindre!
(Der bankes paa Døren tilvenstre. Stig farer sammen.)
Har I hørt?
Regis se
(der har lyttet ved Døren, kommer forskrækket hea til ham).
Det er Ragnhild!
Stig.
O, jeg bøder for haardt!
Fra min unge Kjærlighed jages jeg bort
Af min egen Letsind. — Lad mig gaae!
Lad mig flye!
Jeg vil ikke see Ragnhild. Jeg er angst og sky
For at træffes af hendes spørgende Blikke.
Er her en Udgang? (Peger paa Portalen.)
Regis s e.
Den Dør er slaaet i —
Men her — (viser tiihøire) — gjennem Gangen
— er I strax i det Frie.
Stig (omfavner Regisse).
Vær Du min Skytsaand! Forlad mig ikke!
Der raader en ond Magt i Menneskets Hu —
Mig frelser Ingen mod den uden du.
(Gaaer, fulgt af Regisse, der strax efter lukker op
for Ragnhild.)
Sjette Scene.
Regisse. Ragnhild.
Ragnhild
(indhyllet i en siid blaa Kappe og med Fjederhat paa træder
ind, seer sig om og synes at søge Noget. Endelig
siger hun forundret).
Er der Ingen her?
Regisse.
Hvem søger du herinde?
Ragnhild.
Hvem jeg søger? Hm!
(Gaaer om i Værelset.)
Jeg kan slet ikke finde . . .
Regisse.
O Ragnhild! hvad vil du om Natten saa silde?
Ragnhild.
Hvad jeg vil ... ? — Lad mig gaae! —
(Bestandig søgende.)
Hm! Hm! det var ilde !
Regisse.
Betænk, det er langt over Midnatsstund!
Ragnhild.
Hvad jeg søger? — Jeg gik i den
skyggefulde Lund
Og søgte mig Urter, hvide og røde,
Der om Natten voxer i feireste Grøde.
Regisse.
Det er ikke godt at gaae saa alene
Om Natten under Lundens skyggende Grene.
Ragnhild.
Jeg kunde ikke sove. Tiden faldt mig lang.
Jeg gik ud at lytte paa Nattergalens Sang.
Du skulde høre den klage!
Regisse.
Det er ikke godt
At gaae naar Græsset er af Duggen saa vaadt.
Ragnhild.
Jeg saae mig til Stjernerne, saae hvor stille,
Men dog hvor heftigt, hvor brændende de spille
Og bade sig i den dybe, den fugtige Nat.
Du skulde see det!
Regisse.
O Ragnhild! hvi har du forladt
Dit Kammer alene? — Kom med? Lad os gaae!
Jeg vækker Byrge ....
Ragnhild (uden at agte hendes Ord).
Hvor det banker i min Hjerne!
Som vilde den sprænges i Stykker smaa.
Regisse (bønlig).
Gaae i Seng! Jeg beder dig jo saa gjerne!
Ragnhild (efter nogen Grublen).
Siig mig .... hvad synes dig om ....
Ridder Stig?
Regisse (forskrækket).
Ridder Stig?
Ragnhild.
Du skal ikke troe ham, Regisse!
Hans Hjerte løber over af Falskhed og Svig.
Regisse.
Men hvor kan du sige —
Ragnhild.
Jeg veed det. Der er Visse,
Jeg hader og afskyer værre som Pest.
Stig hører til dem. Han lyver, han bedrager
Den Stund man mener ham det allerbedst.
Regisse.
O nei, du feiler —
Ragnhild (heftig).
Du skal give mig Ret!
Hvor kan du vide .... Siig strax: han er ond,
han er slet!
Regisse (ångst).
Ja, vær blot rolig ....
Ragnhild.
Det er sandt, han er fager
Alting blomstrer, naar han seer derpaa.
Hans Væxt er mandig, hans Miner saa blide.
— Saae du, da han trak af sine Handsker smaa.
Hvor hans Hænder vare kridenehvide?
Regisse (for sig selv).
O Gud! see naadig til mig Arme ned!
Ragnhild.
Men han er stolt. Det mærkes af Alt
hvad han siger.
Hvert Ord af hans Mund skal man glædes ved.
Han tænker, at alle de danske Piger
Skal falde ham tilfode, skal lade sig bedaare —
• Regisse.
O, Ragnhild! Ragnhild!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
