Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans Christian Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANS CHRISTIAN ANDERSEN
er blandt alle de skandinaviske Digteres Navne det, der har svunget sig længst
ud over Nordens Grændser, thi det er kjendt fra Grønlands Bred til Afrikas
Kyst, fra Amerika til Indien. Grunden til denne Berømthed er det ikke
vanskeligt at forklare; lige som Musikens Sprog forstaaes af Alle, uanseet hvilket deres
Tungemaal er, saaledes skal der tales paa en og samme Maade til Børnene i
den hele Verden, saa vist som Mennesket i Begyndelsen af sit Liv, inden
Individualitetens Spire er kommen til Udfoldelse, er sig ligt under alle
Himmelstrøg; og den, for hvem den Hemmelighed er gaaet op, paa hvad Maade der
skal tales til Børn, for at man kan blive forstaaet og elsket af dem, han
erobrer sig med det Samme et Publikum, der staaer udenfor Tidens og Stedets
Indflydelse paa Opfattelsen af et Digterværk. Denne Evne har Andersen ejet
som Faa, og derfor er hans Navn trængt langt ud over hans Fædrelands snevre
Grændser, som det vil leve langt ud over det Tidsrum, der har seet hans
Digterejendommelighed udvikle sig.
Denne Udvikling tog lang Tid og brugte, udvortes seet, mange Omveje,
inden Andersen fandt den Plads, hvor han ubestridt er Herre i sit Rige.
Allerede hans Barndom er forunderlig vild og bevæget. Han blev født den
2 April 1805 i Odense af fattige Forældre, som dog stode over Flertallet af
Mennesker, Moderen ved sit ømme, kjærlighedsfulde Hjerte, Faderen ved sin
poetiske Natur, lige som der ogsaa fra Farfaderen var nedarvet Traditioner om
fordums Velstand og fra Farmoderen om svunden Fornemhed. Faderens Lyst
til Læsning besvaredes sympathetisk af Sønnen, for hvis phantasirige Aand det
tarvelige Hjems Vægge forvandledes til prægtige Søjlegange, befolkede med
»Tusind og een Nats« brogede Figurverden, og. hvis levende Indbildningskraft
rigeligt erstattede de Mangler, der kunde hefte ved hans Spil med
Marionetdukkerne paa det lille Legetøjstheater, Faderen havde lavet ham. Hans barnlige
Forestillinger om Theatret vare hans Et og Alt, i dem levede og aandede han,
følte sin Forfængelighed smigret, naar Byens fornemme Folk lagde Mærke til
han usædvanlige Tilbøjeligheder, og græd bitre Taarer, naar Gadedrengene
pegede Fingre af ham og skjældte ham ud for »Comedieskriveren«. Hans altid
vaagne Phantasi — uddannet med den levende Følelse paa Tænkningens
Bekostning — udmalede ham det. lokkende Liv paa Scenen med saa forføreriske
Farver, at han trods alle Forestillinger vandrede til Kjøbenhavn strax efter sin
Confirmation, for ene og ukjendt i den store By at skabe sig sin Lykke, »først
døje usigelig meget Ondt og saa blive berømt«.
23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
