- Project Runeberg -  Nordiske Digtere i vort Aarhundrede : en skandinavisk Anthologi /
310

(1870) [MARC] [MARC] Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Ludvig Runeberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JOHAN LUDVIG RUNEBERG.

Det finske Folkesprog, der lige saa lidt er beslægtet med Svensk som med
Russisk, er ikke i Besiddelse af nogen Litteratur, naar undtages de Levninger
af Heltedigte og Folkesange, som ere opbevarede i Kalevala. Det
Ejendommelige for disse Digtninge er deres alvorlige, vemodig-kraftige Grundtone, der
vidner om, at de ere undfangne af et Folk, hvis daglige Lod har været Kampen
mod en haard Natur, og hvis historiske Skjæbne har været haabløs Modstand
mod Undertrykkelse. Men medens Cultursproget i Finland indtil denne Dag har
været svensk og Finlands Konstpoesi saaledes har sunget med den svenske
Tunge, har det »nationale Præg« dog ikke fornægtet sig hos de Digtere, med
hvis Værker Finland har beriget den svenske Skjønlitteratur, og mindst hos den
Månd, der fremfor alle andre har besunget sit Fædrelands Natur, dets Folkeliv
og dets historiske Minder og paa eengang tilhører begge Nationer: den finske,
fordi hans Digtnings bedste Blomster netop have deres Rod i Finlands Jordbund
og optage deres Safter derfra, den svenske, fordi deres Form og Farve anviser
dem Plads i Sverigs Digterflora.

Runeberg blev født den 5 Februar 1804 i den finske By Jacobstad.
Hans Opdragelse fandt Sted under meget tarvelige Forhold, og han kunde kun
ved selv i en tidlig Alder at bidrage sin Del til Undervisningsomkostningerne
forberede sig til Studenterexamen i den lille Naboby Wasa, hvortil en Coloni
af Jacobstads Ungdom udvandrede for at drage Nytte af den derværende gode
Skole. Men fik Runeberg saaledes tidlig en Forestilling om, hvad
Kundskabs-erhvervelsen er værd i rede Penge, saa gjorde netop denne Omstændighed ham
saa meget ivrigere efter at gjøre sin Andel af den saa rigelig som muligt, og
han vedblev at gaae fremad med samme Flid og Ihærdighed, ogsaa efter at han
i sit attende Aar var bleven Student i Abo. Som Lærer, dels i denne By, dels
højere oppe i Finland fortjente han det Nødvendige til Studiernes Fortsættelse
og tog omsider Magistergraden, hvorpaa han, efter at Universitetet ved Abos
Brand var blevet flyttet til Helsingfors, fik en Ansættelse her som Docent i
Æsthetik. Nogle Aar efter blev han Lector ved Gymnasiet i den lille By Borgå,
og her har han tilbragt Resten af sit paa ydre Hændelser ikke meget rige Liv.

Men er der ikke meget at fortælle om Runebergs Liv, saa er der
desmere at sige om hans Digtning, der har gjort hans Navn til det berømteste
blandt de nulevende svenske Digteres, har skaffet ham Æresbevisninger fra
Sverigs og Ruslands Herskere og — hvad der er mere værd — gjort ham til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:55:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norddigter/0366.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free