Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederik Paludan-Müller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340
Frederik Paludan - Müller.
Efter en saadan Debut var det dobbelt vanskeligt at vedblive at
tilfredsstille de stedse stigende Forventninger, og Paludan-Müllers nærmest paafølgende
Arbejder vare ej heller heldige i denne Henseende. Efter den lille Fortælling
paa rimede Vers »Zuleiraas Flugt« skrev han de lyriske Skuespil »Eventyr i
Skoven« og »Alf og Rose«, der til Trods for mange Skjønheder i det Enkelte
og megen træffende Sandhed i de satiriske Partier dog ikke som Helheder
svarede til, hvad man troede sig berettiget til at vente af »Dandserindens« og
»Amor og Psyches« Digter; en dadlende Anmeldelse fremkaldte et skarpt Svar
af Paludan-Müller i hans polemiske Digt »Trochæer og Jamber«, men en bedre
Hævn tog han Aaret efter ved Udgivelsen af de poetiske Fortællinger »Beatrice«,
»Vestalinden« og »Slaven« og de »Blandede Digte« med nogle af hans Muses
mest ægtefødte Børn. Efter en toaarig Fraværelse paa en Udenlandsrejse til
Tydskland, Frankrig, Schweiz og Italien vendte han sig atter i de tre Digte
»Venus«, »Tithon« og »Dryadens Bryllup« til den antike Verden, behandlende
de dybe Tanker, som ligge skjulte i dens Myther, i den samme frie Form, som
havde betegnet hans første Arbejde af denne Art. Men samtidig med disse
Digte saae 1841 første Del af hans Hovedværk »Adam Homo« Lyset og
afsluttedes syv Aar efter med anden og tredie Del.
I dette mærkelige Digt er Paludan-Müller vendt tilbage til de
fædrelandske Löcaliteter og til den Form for Fortællingen, som han først behandlede
i »Dandserinden«. Men medens dette Digt kun skildrer en enkelt Episode, er
Opgaven med »Adam Homo« at skrive en Livets Comedie, at omspænde et
Menneskes Levnetsløb fra Vuggen til Graven, ja udover denne, og paa samme
Tid som Læseren interesseres for det enkelte bestemte Individs Livsskjæbne i
dens Enkeltheder, at gjøre denne i sin afsluttede Helhed til et Paradigma for
hele den talrige Slægt homo, med det betydningsfulde Fornavn Adam. Et
Hverdagsmenneskes Levnetsløb — det er i Korthed Handlingen i »Adam Homo«,
men for at Ingen skal slaae sig til Ro ved at føie sig dette enkelte
Hverdagsmenneske overlegen, saa er Helten — om man tør bruge dette Udtryk — valgt
ud blandt de ypperst begavede, mest lovende og i Verdens Øine høist ansete
— Hverdagsmennesker. Med smilende Læbe, men med ubarmhjertig Consequens
hudfletter Digteren sin Hovedperson og lægger med Sindrighed hans Vei
saaledes, at hvert Skridt frem mod Verdens Ære og Anseelse fører ham et Skridt
længere frem mod den indre Personligheds Fortabelse i characterløs Elendighed;
og da han omsider er landet i Geheimeraadstitelen og i Indholdsløshedens Sump,
hvorfra han kun trækkes op af den eneste ideale Skikkelse i dette vidtløftige
Figurgalleri, den med Kjærlighed og Mesterskab tegnede Alma, træder Digteren
tilbage og overlader Læseren den Trøst, at det dog kun er et enkelt Menneskes
Liv, der her rulledes op, eller den Ængstelse, at dette Menneske hedder —
Adam Homo.
Af Paludan-Müllers senere Arbejder er det mere og mere blevet klart,
at »Adam Homo« har været ham et Gjennemgangsled til den Egn af Digtningen,
han nu fortrinsvis besøger. Den tugtende censor morum har med sit Blik søgt
at trænge bag sin Samtids indignationsvækkende Overflade for at søge Grunden
bag Phænomenet, og han er saaledes naaet til en af den religieuse Speculation
paavirket Digtning, der aldrig vil blive saa populair som hans tidligere Værker,
men til Gjengjæld byder den alvorlige Læser saa stort anlagte Compositioner og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
