Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederik Paludan-Müller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
Frederik Paludan - Müller.
Hun drager Aanden tung og eng,
Med Suk hun hvisker let:
O Christian! er en Fjæl din Seng,
Din Pude dette Bræt?
Er det din Rest af Haab og Trøst?
Ak, haardt du toges med!
Er det min Konges stolte Bryst,
Som ømt jeg hvilte ved?
Er det hans Blik — hans djærve Haand,
Som min saa tidt har trykt?
Er dette Skyggen af hans Aand,
Som her har Hvile søgt?
Hør i din Nød mit Trøstens Ord:
Maal har al Jordens Vee!
Din Sjæl, som nu i Natten boer,
Skal snarlig Dagen see.
Det, hvorom nys dit Hjerte bad,
Er skeet om stakket Frist —
Vel skilte Døden her os ad,
Men Intet skiller hist!
Bort Synet svandt — men Kongen seer
End henrykt efter det;
Tung rinder Taaren meer og meer,
Dog Hjertet svulmer let.
Saa støtter han sin Haand til Kind,
Seer ud i Nattens Glands —
From er hans Tanke, Barnets Sind
Er ei saa blødt som hans.
Af „Landserinden".
Forbi er Efterhøsten, Bladet falder
Til frosne Jord, og øde Lunden staaer:
Hen over Marken Jægerhornet gjalder,
Hvis stærke Klang fra Sporet Hunden kalder
Til Skytten, som paa Veien eensoni gaaer.
Han standser, lægger an, og Skuddet naaer
Den lette Hare: Knald med Røgen farer
Hen imod Høien — Echo’s Torden svarer.
Den korte Dag er hurtig nu forbi,
De magtesløse Straaler svage daane;
Men hist sig hæver alt den blege Maane,
Og lyser Vandreren paa smalle Sti.
Dens kolde Flammer Skyen Vinger laane,
Den nys tilslørte Himmel skinner fri;
Klart funkler i sin evig rene Glands
Den høie, vinterlige Stjernekrands.
Ja, det er atter Vinter! Isens Bro
Har atter lagt sig paa de bløde Vover;
Hver Fugl forstummer — Flora stille sover,
Som nys i Herthas grønne Skove loe;
De frosne Marker Sneen hviler over,
Den slumrende Natur er bragt til Ro.
Hvor stille og hvor koldt! — Den ijerne Maage
Sit Skrig kun hæver, skjult af Havets Taage.
Nu Tid det er, fra øde Land at flye,
At flygte fra de sneebedækte Lunde
Ind til den venlige, den lune By.
Tid er det nu, ved Theevandssnak at blunde,
At aabne Ørene for Venners Munde,
Og til de støvede Reoler tye;
At tænde Lampen, for, bag varme Ovne,
At læse, kysses, kjede sig og dovne.
Tid er det, hvor Galoscher og Chenillc,
Aviser, Klubber, Baller og Concerter,
Og hvad der ellers glæder Folkets Hjerter,
Er Maalet for vor Higen og vor Villie.
Tid er det, hvor os gammel Skade smerter,
Hvor Liigtorn stødes paa den frosne Tilje,
Hvor velbekjendt som Luthers Catechismus
Er Snue, Hoste, Gigt og Rheumatismus.
Tid er det nu, hvor Kanebjælden klinger,
Mens piilsnar flyver hen den hvide Hest;
Hvor Herren bag paa Slæden Pidsken svinger,
Og knalder snart i Øst og snart i Vest;
Hvor Sneen piber, og hvor Klokken ringer,
Hvor let man vælter, som man kjører bedst;
Hvor, klædt i Boa, Vinterpels og Muffe,
En Dame flyver ud, af første Skuffe.
Tid er det, hvor den jernbeklædte Fod
Hen over Isens blanke Flade render,
Hvor Tredieparten af det unge Blod
Har Frost i Øren, Næsetip og Hænder;
Tid er det, hvor til Kirken man sig vender,
Der hele Sommertiden øde stod,
Hvor Pastor fidei klipper stakkels Faaret,
Ja meer end klipper, næsten ganske flaaer’et.
Tid er det nu, hvor Bal og Soirée
Forsamler Folket under tændte Kroner,
Hvor unge Damer, unge smukke Koner
Bag Viftens lette Dække yndigt lee;
Hvor visse Herrer sig charmante tee
Og fange Pigebørn i Smigers Doner,
Mens andre gaae omkring og sagte brumme
Forslidte Melodier af den Stumme.
Nu slaaer man ud de glatte Spilleborde,
Hvorved man høster, skjøndt man ikke saaer;
En Cavaleer nu tager sødt til Orde,
Mens Fingren leger i de brune Haar:
Min smukke Frøken! hvis. o hvis jeg turde? —
Hun smiler blidt; den hulde Lilie staaer
Med Ho’det fuldt, som alle unge Damer,
Af Mynsters Prækenerog Scribes Dramer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
