Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederik Paludan-Müller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346
Frederik Paludan-Miiller.
Amor. v
Orpheus’ Lyra dig fængsler
Den, som paa Jordkloden klang.
Den, som de Døendes Længsler
Eengang saa kraftigt besang.
Hisset, hvor Lyset er rød’re,
Farverne dybere blaae,
Seer du de herlige Brødre,
Kastor og Pollux at staae.
Høit mellem Skyerne titter
Frem der en Stjerne saa smukt,
Det er den yndige Cither,
Den, som Arion har brugt.
Psyche.
Hine mit Øie gjenkjender:
Pragtfuld og glimrende skjøn
Nymphen Kalis t o sig vender
Om mod den straalende Søn;
Men hvilket Navn har de trende
Funklende Lys paa vor Sti,
De som en Hilsen os sende
Nu, vi dem svæve forbi?
Amor.
Hist stiger evig forynget
Frem Ariadnes Krands;
Bacchus mod Himlen den slynged,
Dengang da Bruden blev hans.
Opad , hvor Nathimlen blaaned ,
Fløi den fra guldgule Haar;
Lokkerne længst ere graaned,
Krandsen dog evig bestaaer.
Hist, hvor os Straalerne vinke,
Som gjennem Mulmet en Skat,
Medens saa livfuldt de blinke
Dybt i den dunkelblaae Nat:
Kassiopea, den høie,
Løftende Skyslørets Flig,
Nu med sit deilige Øie
Skuer, o Psyche, paa dig!
Hist staaer Orion, hvem Døden
Ramte fra Artemis’ Piil,
Yndig ham Morgenrøden
Hilser med Kjærligheds Smiil;
Eengang Auroras Tilbeder
Gik han i Jægernes Chor,
Nu han paa lysere Steder
Jager i Stjernernes Spor.
Psyche.
Klare og glimrende Bælte,
Evige, funklende Krands,
Flammende Straaler, som vælte
Frem med uendelig Glands!
Høit, hvor Urania throner,
Samles i fuldere Klang
Sphærernes rullende Toner,
Ætherens bølgende Sang.
Amor.
Q væg kun dit Øie, o Psyche,
Nu ved den evige Skat!
Ofte vi svævende dykke
Vil i den funklende Nat;
Da skal jeg Alting dig lære,
Men over Lyshavets Bugt
Atter din Vinge dig bære
Frem paa den susende Flugt!
Psyche.
Ei forgjæves
Atter
Vingerne jeg svinger!
Høit jeg hæves,
Og for Synet
Alt sig klarer,
Mens jeg farer
Som paa Lynet
Gjennem Luften.
Ætherduften
Med mig følger,
Som i fjerne
Dybe Bølger
Nattens Stjerne
Seer jeg blegne.
Allevegne
Nu jeg skuer
Gyldne Luer
Ned at regne,
Mens fra klare
Tempelbuer
Lette Nympliers
Lyse Skare
Træder ud.
Amor.
De, som vinke
Hist dit Øie,
Er den høie
Borgs de flinke
Vogterinder,
Er
Horaer-ne, hvis Kinder
Evigt straale.
Tiden maale
De med Blikket,
Naar de skikket
Har til Hvile
Nattens sorte
Skyer, og ile
At oplukke
Himlens Porte.
Lysets Vugge
Let de gynge,
Mens de synge
Østens Zoner
Høit imøde
Deres søde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
