- Project Runeberg -  Nordiske Digtere i vort Aarhundrede : en skandinavisk Anthologi /
348

(1870) [MARC] [MARC] Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederik Paludan-Müller

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

348

Frederik Paludan - Müller.

Til Undergang ei skabtes
Endog det mindste Frø:
Det var kun Skal, hvad tabtes;
Livskjærnen kan ei døe.

Den Hedenfarne.

Dig søger allevegne
Til alle Tider jeg.
Gik hjem til Fredens Egne
Du ad den stille Vei?
Boer du i videst Fjerne
Bag Aftenrødens Skjær:
Den straalerige Stjerne,
Dens rene Blinken nær?

Kan ei du Jorden glemme
Midt i en Himmels Fryd?
Endnu din milde Stemme
Mig naaer i Luftens Lyd;
Endnu naar Natten hæver
Sit Slør og løser fri
De lette Drømme, svæver
Du sagte mig forbi.

Een Trøst er mig forlenet ,
Som byder Tiden Trods:
Jeg veed, vi er’ forened’,
Skjøndt Døden skilte os;
Jeg veed, at løst fra Smerte
Og skilt fra Jordens Savn,
Bevarer dog dit Hjerte
Et Billed og et Navn.

Af „Adam Homo".

Almas Breve.

At ret jeg lever skylder dig jeg kun,
Af alle Mennesker kun dig alene!
Før i min Tanke boede jeg saa ene
Som en Delphin paa Havets stille Bund.

Da hørte jeg din Røst en Aftenstund,
Da Stilhed syntes Havet at forstene,
Og Røsten lokked mig med Toner rene
Paa Bølgefladen op, fra Dybets Grund.

Din Stemme klang for mig i Luftens Sale,
For Livet klart i Toner frem at stille,
Og gjennem dine Ord blev Verden min

O, vedbliv altid saa til mig at tale!
Du er min Sanger, som jeg hører spille,
Jeg er din tro, din lyttende Delphin!

Tidt naar jeg her gaaer om i Havens Gange,
Hvor hvert et Træ staaer smyk’t paa Sommerviis,
Hvor hver en Morgen til vor Skabers Priis
Sig hæve høit de glade Fuglesange:

Tidt Tanken da paa dig mig ta’er tilfange;
Det er mig, som jeg gik i Paradiis,
Alting er saa complet, at til Forliis
Af Herligheden selv jeg har en Slange.

Og Slangen er den Lyst, som vil mig friste
Med Løftet, at tilbunds jeg skal dig kjende,
Hvis op for mig dit svundne Liv du lukked.

Siig, skulde vel mit Paradiis jeg miste,
Og skulde vel min Herlighed faae Ende,
Hvis Frugt af dette Kundskabstræ jeg plukked?

Jeg drømte — hvor kan Drømme dog bedrage!
Saa levende blev mig i Drøm fremstilt,
At Alting var som fordum, dødt og mildt,
Dit Navn var slettet ud af mine Dage.

Dybt følte jeg en Tomhed mig betage,
Som var et Kar jeg, ved sit Indhold skilt,
Som om den kostelige Viin var spildt,
Og jeg, det tørre Træ, kun var tilbage.

Da vaagnede jeg op — omkring jeg skued,
Den unge Dag dit Billed strax forgyldte,
Og i sin Skjønhed for min Sjæl det lued.

Medeet det tørre Kar igjen sig fyldte!
Op til mit Hjerte steg i fulde Bølger
Den Strøm af Fryd, der i dit Navn sig dølger.

Her sidder jeg og skriver. Det er silde,
Bag Horizonten ned er Solen dukket,
Og Blad og Busk, af Vinden sagte vugged’,
Med Nattens tætte Slør snart dækkes ville.

Men standset er den hele Vellugts-Kilde,
Thi hvert et Blomsterbæger har sig lukket,
Og hver en Flante har sit Hoved bukket,

Alene Natfiolen dufter stille.

i

Eengang, min Adam, naar vor Dag er runden,
Naar Verdens Herlighed og Glands er svunden,
Og Livet staaer for os som Aftensolen :

Da skal endnu en Drøm vor Sjæl bevæge,
Da skal endnu vor Kjærlighed os qvæge,
Og sende os sin Duft som Natfiolen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:55:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norddigter/0412.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free