- Project Runeberg -  Nordiske Digtere i vort Aarhundrede : en skandinavisk Anthologi /
354

(1870) [MARC] [MARC] Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Bernhard (Andreas Nicolai de Saint-Aubain)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

354

Carl Bernhard.

havn«, blev ligeledes ført ind i Litteraturen under J.L.Heibergs Ægide, men allerede
ved den opnaaede Navnet Carl Bernhard saa god en Klang, at det ikke mere
behøvede fremmed Hjælp. Af hans mange Noveller, mindre og større, der ere
samlede i tolv Bind, maa som de bedste nævnes »Lykkens Yndling«,
»Børneballet«, »Tante Francisca«, »Commissionairen«, »Dagvognen« og »Gamle Minder«.
I sidstnævnte Noveller gjorde han et Skridt hen imod den historiske Fortælling,
som han senere tog fuldt ud i »Krøniker fra Kong Christian den Andens Tid«
og »Krøniker fra Kong Erik af Pommerns Tid«, Arbejder, der røbe meget
Studium og have tiltrukket sig stor Interesse, om de end ikke ligge for
Forfatterens lette Pen i den Grad som Nutidsskildringerne.

Tidens Udvikling efter 1848 havde ikke Saint-Aubains Sympathi; hans
aristokratiske Natur kunde ikke Andet end saares af Massernes politiske Kamp,
og hans egen fine Dannelse hvilede paa et andet Grundlag end det, der nu
skulde være det afgjørende. Hans Productivitet efter den Tid var ikke meget
stor og vendte sig næsten bestandig mod det Forbigangne. Han havde altid
været utilbøjelig til at træde i Berøring med Omverdenen, hvilket ogsaa var
Grunden til hans vedholdende Fasthængen ved Pseudonymiteten, selv da den
kun var en indholdsløs Form; i sin egen lille Kreds levede han med sig selv og
nogle faa Venner, beskjæftiget med Læsning af de bedste, især franske
Forfattere, og med philanthropisk Virksomhed, indtil han efter en svær Sygdom
endte sit Liv den 25 November 1865» Efter hans Død udkom en autobiographisk
Skizze af hans Barndomstid og en Samling Aphorismer under Titelen «For og imod.»

Af „Børneballet".

Hvo af mine Læsere har ikke været
paa Børnebal? Ingen. De have Alle været
der og seet det store, voxne, alvorlige Liv
afspeile sig ligesom i et Formindskelsesglas.
De samme Lidenskaber, de samme Intriguer,
det samme Had og den samme Kjærlighed,
som høre til det voxne Bal, det samme
Koketteri og den selvsamme Roman. Men
det er et Spørgsmaal, om et Børnebal ikke
er et voxent Bal i Forstørrelsesglas, thi
alle disse Følelser træde voldsommere frem,
fordi de ere nyere; Maskineriet er endnu
ikke forslidt, Fjedrene have endnu ikke
tabt Noget af deres Elasticitet, Hjulene
straale endnu i Nyhedens Glands. Kunde
man see ind i de smaa Sjæle, vilde man
maaskee overtyde sig om, at Børneballer
og Børnekomedier ere de kostbareste af alle
overdaadige Fornøielser. Et Fyrværkeri,
hvor tusinde Glimt gaae i Luften paa
eengang, koster mindre, thi der er det kun
Krud og Raketter, men her er det Følelser
og Hjerter, som brænde af, det er den

kraftigste Spiritus, som gaaer tabt, og det
er en afbrændt Generation, der bliver
tilbage. — Men Børneballer ere yndige at see
paa, og Fru Vildts Børnebal stod ikke
tilbage for noget af dem, jeg endnu har
bi-vaanet, thi hun var en rig Kone og en
Kone med Smag, og Alt var arrangeret
lige saa alvorligt, som til et Ministerbal.

Der var mange Voxne og mange Børn,
og en Deel af de uheldige Væsener, som
ingen af Delene ere. Blandt disse var ogsaa
Emilie, som havde glemt sine huuslige
Bekymringer, og stillede sig i Quadrillen til
en Vals med en ung, smuk Officeer, og
idet hun gik Lise forbi, hviskede til hende:
»Jeg skal dandse med Carl Palmer, er det
ikke guddommeligt, men jeg vidste det
iforveien.« Da de smaa Drenge altid vælge
store Piger, blev Lise engageret af en lille
Kavalleer; denne Smag for Contraster maa
ligge dem i Blodet, og naar de blive smaa
Voxne-Mænd charmere de dem igjen i de
største Damer, de kunne finde. Lise kom
til at staae bag ved Emilie, men denne
ændsede hende ikke, thi hun var i en ivrig
Samtale med sin Dandser. De strede om,
enten en af Bournonvilles Balletter var givet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:55:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norddigter/0420.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free