- Project Runeberg -  Nordiske Digtere i vort Aarhundrede : en skandinavisk Anthologi /
400

(1870) [MARC] [MARC] Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm August Detlof von Braun

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

WILHELM AUGUST DETLOF v. BRAUN.

1 Fortalen til en af sine Digtsamlinger siger Wilhelm von Braun, at det var
en ren Tilfældighed, der gjorde ham til Digter, idet nogle unge Mennesker paa
Kadetakademiet, hvor Braun skulde uddannes for Krigerstanden, fandt paa at
udgive en »Korpstidning« og saaledes fremkaldte hans første poetiske Forsøg,
der strax skaffede ham Anseelse blandt Kammeraterne som et rent poetisk Geni.
Men idet han derpaa tilføjer, at han ogsaa efter dette litteraire Foretagendes
snarlige Ophør fortsatte Rimeriet, »dreven af en indre, vilter Lystighed, der
maatte have Luft paa en eller anden Maade«, saa gjør han den Antagelse
sandsynligere, at det var hans militaire Stilling, som var en »Tilfældighed«,
medens derimod hans poetiske Natur med Nødvendighed udviklede sig bag den
stramme Uniform og bidrog Sit til at gjøre ham Militairstandens Baand
ufordragelige. Havde hans Fader ikke været Oberstlieutenant, var Braun neppe
bleven sat til at virke paa en Plads, som alle hans Sympathier drog ham bort
fra, og som han heller ikke udholdt at beklæde længer end til 1846, da han i
sit treogtredivte Aar — han er født 8 November 1813 — for stedse sagde
Farvel til sin Klinge for indtil sin Død, den 12 September 1860, at nyde
Digterens Uafhængighed.

Følelsen af Uoverensstemmelsen mellem hans indre Trang og hans ydre
Stilling, mellem lians Aands medfødte Uafhængighedsdrift og de mangfoldige
smaalige Tryk, som han maatte underkaste sig, gjorde ganske naturligt Braun
til Oppositionsmand og hans Digtning til Satire. Som saadan vender den sig
hvas og skarp mod alle Samfundets Laster og Latterligheder, de politiske saa
vel som de sociale, Hierarchiets saa vel som Militairstandens, Familielivets saa
vel som det offenlige Livs. Under Lystigmagerens overgivne Spøg forfølger Braun
Løgnen og Hykleriet som en Fjende, der ikke kjender til Skaansel, og der med
en Hensynsløshed, hvis Udtryk ikke saa sjeldent maa misbilliges som uædelt og
utilstedeligt, river Masken af det moderne Livs Ynkelighed.

En personlig Blyhed og Tilbageholdenhed, som man ikke skulde vente
at finde hos Braun, naar man kun kjender ham af hans Arbejder, lod ham i
lang Tid vige tilbage for Tanken om disses Offenliggjørelse. Da han omsider
overvandt sine Betænkeligheder og i 1837 udgav det første Bind »Dikter«, var
deres første Virkning paa Publicum Forbavselse, den næste Forargelse, men
den sidste og varigste Anerkjendelse. Forbavselsen var en naturlig Følge af
den glade Braun’ske Sangs himmelvide Forskjellighed fra Klangen af den byronsk-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:55:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norddigter/0474.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free