- Project Runeberg -  Nordiske Digtere i vort Aarhundrede : en skandinavisk Anthologi /
408

(1870) [MARC] [MARC] Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Onkel Adam (Carl Anton Wetterbergh)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ONKEL ADAM

er den pseudonyme Signatur, hvorunder Carl Anton Wetterbergh har skrevet
sine Noveller og Genrebilleder, der maa regnes blandt den svenske
Prosalitteraturs ypperste Frembringelser. Han er født i Jönköping den 6 Juni 1804 og
studerede ved Lunds Universitet Lægevidenskaben, hvilket Studium han, efter
haarde Kampe for Udkommet, endte 1827. Hans Ansættelser i Statens Tjeneste
have i Aarenes Løb flyttet ham fra Sted til Sted, indtil han nu er havnet i
Linköping som Feltlæge ved et Militairdistrict.

Endnu inden han havde endt sit Fagstudium, havde Wetterbergh anonymt
leveret nogle mindre Skizzer til et stockholmsk Blad, men uden for Alvor at
tænke paa at optræde som Forfatter. Først i 1840 begyndte han en mere
omfattende Production, uden dog endnu at have til Hensigt at træde offenlig frem.
Han boede den Gang saa at sige udenfor Verden, i en af Sverigs mindste
Flækker, som savnede baade Avis og Boghandel, og hvis Forbindelse med
Hovedstaden var baade langsom og besværlig. Da han her i Løbet af tre
Maaneder mistede sit ældste Barn, sin Fader og sin Svigerfader, søgte han at
forslaae de sørgelige Tanker ved at nedskrive smaa Skizzer, som han da om
Aftenen forelæste i sin huslige Kreds til en Adspredelse og Opmuntring. Paa
denne Maade fremkom der en Del Smaaarbejder, af hvilke nogle kastedes bort,
medens andre sendtes til en Ven i Stockholm, som besørgede dem indrykkede
i »Aftonbladets« Feuilleton.

Det er altsaa Kjærligheden, der har gjort Wetterbergh som saa mange
Andre til Digter; men hos ham er det Kjærligheden til Hustruen, til Hjemmet
— en Omstændighed, som det vel er værdt at agte paa, og som staaer i
Forbindelse med den sædelige Alvor og Renhed, der er et Særkjende for »Onkel
Adams« Forfattervirksomhed. Han omspænder ikke noget stort Omraade: det
er Hverdagslivet, den »skråköping«ske Middelstands og fornemmelig de lavere
Classers daglige Færd, der er hans Tumleplads. Men her bevæger han sig med
en Sikkerhed, der er begrundet i en fin og skarp Iagttagelse af dette Livs
utallige Smaatræk, og her raader som Aanden i hans Digtning en mild,
kjærligheds-fuld Medfølelse med Mennesket og det Menneskelige, som er nær beslægtet med
Lægens aarvaagne Omhu for den Lidende. En Lyde, som kunde flyde af denne
Synsmaade, er Onkel Adam fri for: hans friske Humor og hans sunde
Personlighed har ført hain lykkelig forbi Sentimentalitetens Charybdis. Derimod kan
han ikke altid frikjendes for at være falden i Tendensens Scylla, en Bebrejdelse,
som maa undskyldes hos Digteren i Betragtning af den væsenlige Hjælp, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 21:49:38 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/norddigter/0484.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free