Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Christian Hostrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
423 Jens Christian Hostrup.
Vi har en Drot, der — dog blot som Lebn —
Regensens Scepter forsigtig fører;
et Politi paa halvandet Been,
men og med to excellente Ører.
Hvor Punschens Duft sig med Pibedampen
fortrolig blander, der stikker Jamben
sin Næse frem.
Og vi har Kvinder, hvem Dydens Roes
selv meer end Skjønhedens dekorerer;
og vi har Oplysning, som med Oes
os gratis Stuerne parfumerer;
og vi kan spise hvad selv vi skaffe,
og paa Kredit faae vi lunken Kaife
og gammelt Brød.
Og Verdens Solstraaler ej os naae;
men bedst i Mørke sig Tanken klarer,
og Musen, skjærmet i denne Vraa,
mod det Profane sig kjækt forsvarer.
Og naar den eensomme Kamp os matter,
vi finde Verden og Glæden atter
i Lindens Ly.
Vi Tak dig bringe, vort gode Hjem,
som i din Favn os saa kjærlig slutter!
Gaa frisk og kraftigt i Tiden frem,
og skjærm bestandigt om brave Gutter!
Om end vi splittes for alle Vinde,
vi mødes dog i et fælles Minde:
den gamle Gaard.
Athene og Regensprovsten.
I Studenterforeningen.
Mel. Tilgiv, ærværdige Hr. Eremit.
Regensens Provst saa mangen en Gang
har ytret for Soldet sin Skræk;
han siger, at Sangen og Glassenes Klang
strax kyser Athene væk.
Men jeg mig tillader ærbødigst at mene,
naturligviis her unter uns,
at om han end kjender en Deel til Athene,
saa er det dog neppe tilbunds.
Nej tro mig! hun er af en anden Sort,
vor Lystighed ej jager hende bort.
Hør mig! hør mig!
Beviset er simpelt og kort.
Hvor Sønnerne samles i talrig Flok,
vil Moderen gjerne med,
og ofte Athene — det veed vi jo nok —
os gjæster paa dette Sted.
Men kommer hun blot, naar alvorlig vi grunde
paa Bladenes Viisdom os træt?
og blot naar med Andagt og lukkede Munde
vi slaaes paa det tavlede Brædt?
og flyer for Kommersen hun bort med Gru?
O nej! hendes Hjerte er ungt endnu.
Hør mig! hør mig!
Nu kommer det bedste saagu.
Hvad er det vel, som vore Gilder gjør
(forstaaer sig, saasnart de gaaer godt)
til noget, hvorved man sig glæde tør,
til meer end Drikkelag blot?
Hvad er det, som strømmer med eet gjennem
Salen,
naar Glassene sættes paa Bord?
Hvad er det, som giver os Skjemten i Talen
og Sangens bevingede Ord?
Athene har hørt sine Sønners Fest,
hun møder trods Provsten og hans Protest.
Tro mig! tro mig!
hun kjender nok hvad der er bedst.
De Gamle havde et skarpere Blik,
de saae, at hun elskede Sold,
og derfor til Attributer hun fik
blandt andet en Hjelm og et Skjold.
Thi Skjoldet er blot hvad man kalder en
Bakke,
hvorpaa man Glassene bær;
og Hjelmen, hvorfor vi vel helst os betakke,
det kalder en Blyhat man her.
Ja lærd er vel Provsten, men det er fleer,
man vist paa de Gamle bør stole meer;
drik da! drik da!
Athene jo gjerne det seer.
Drikkevise.
Mel. Hvis et godt Raad I følge vil.
Nu er det stille; han har os forladt,
Solen, den gamle Urostifter,
og i den tavse, kølige Nat
vil vi skride til svare Bedrifter.
Borgeren snorker alt, men vi —
vi gaae paa Perlefiskeri.
For os paa Bordet see vi et Hav,
Bølgerne vildt mod Kysten skummer;
men i sin dybe, skrækkende Grav
mangen kostelig Perle det rummer.
See, hvor de funkle! Bølgen her
har laant af dem sit Gyldenskjær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
