Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Meyer Aaron Goldschmidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Meyer Aaron
bevægede sig paa egen Haand. Han løb
ind i Kostalden til Køerne og gav sig til
at fylde deres Truge med Foder; saa ilede
han ud ved Posten og fyldte en Spand,
men hver Gang han havde postet den fuld,
skyllede han den ud i Rendestenen.
Endelig aabnedes den øverste Halvdeel
af Kjøkkendøren, og Jordemoderen viste sig
i Aabningen. Hun vinkede og raabte: En
Søn, Hr. Bendixen! En Søn! Jeg gratulerer!
Philip sprang bort fra Posten. En
Søn! skreg han og lagde Haanden paa
Hovedet, Adaunoi Elauheinu! Gebensclit sei
Dein Nome! En Søn! En Søn!
Med taarevædede Kinder løb han iud
efter Jordemoderen: Lad mig komme ind
og kysse min Søn og hans Moder.
Ja vist! Nei, gaa Han ud og post
igjen, sagde Jordemoderen og lukkede Døren i.
Jeg vil være taalmodig, sagde han,
jeg vil give Tid. Gud har skjænket mig
en Søn! Jeg er Fader til en Søn!
Han skyndte sig ud i Boutiken. Min
Kone har faaet en Søn! raabte han og
omfavnede Benjamin og kyssede ham.
Madsel tauv! 2) sagde Benjamin.
Jeschkauach, Rabbi Benjomin, 3)
jesch-kauach! raabte Philip i sin usigelige Glæde.
Hør, Benjamin, sagde lian et Øieblik
efter, det er bedst, at Du strax løber lien og
melder det til Rabbi Jokuf, han skal være
Maul. 4) Meld ogsaa til Simon Nasche og de
andre Jøder i Byen, at min Kone har faaet
en Søn. Hvor er min Svoger? Det er sändt,
han gik. Spring over til ham og sig, at
han kan gjerne komme tilbage..... Bi
lidt, Benjamin! raabte han, da denne
allerede var ude af Døren; der, tag et Pund
Kalfe og et Par Pund Sukker og lidt Riis
og Gryn og disse Penge og bring det til
den gamle Marthe. Sig hende, at det er,
for at hun kan gjøre sig en glad Dag i
Anledning af min Sons Fødsel..... Min
Søn! O, jeg har en Søn!
Næsten ligesaa hurtig som dette var
foregaaet i Huset, var Borgervæbningen
bleven forløst, fra sin Frygt. Den havde
været ude og seet Spanierne lykkelig og
vel gaae ombord i de engelske Skibe, og
det kunde være et Spørgsmaal, hvem der
nu var lykkeligst, Spanierne eller
Borgervæbningen i den lille fyenske Stad.
Det gik nu ud over Jøderne. Fordi
’) Herre, min Gud! Velsignet være Dit Navn!
2) God Velsignelse. 3) Tak, Hr. Benjamin.
4) Kan maaskee oversættes ved: Staae Fadder.
de ikke havde sluttet sig til den krigerske
Skare, bleve de kaldte feige Uslinger, hvem
Fædrelandskjærlighed og Borgersind vare
aldeles ubekjendte. Flere smaa Hobe gjorde paa
Veien til Gjæstgivergaarden et Øieblik Holdt
udenfor enkelte Jøders Huse og gåve deres
store Ringeagt tilkjende i kraftige Udraab.
Kemech’) ere dog i Grunden
morsomme Folk, sagde Isak Bamberger, da en
saadan lille Hob havde sendt sin Hilsen ind
til Philip, og han med et ironisk Blik saae
efter dem; de ville ikke taale, at Jøderne
tjene med dem i Corpset, naar der er Fred,
og saasnart der er Ufred, skjelde de Jøderne
ud, fordi de ikke tjene. Jeg troer, jeg vil
gaae over og skjelde min Lænkehund ud,
fordi den altid bliver hjemme.
Hvem vil bryde sig derom? Lad dem
raabe! svarede Philip Bendixen, medens han
lyttede ved sin Kones Værelse.
Otte Dage efter var den lille Familie
samlet om Barselkonens Seng, og
Gratulanterne indfandt sig i Anledning af
Drengens Optagelse i det jødiske Samfund. Alle
udtømte sig naturligviis i Beundring over
Drengens raske og muntre Udseende. Den
gamle Rabbi Jokuf lagde paa Vuggen en
Horro — en Guldmynt, hvori* var
ind-skaaret en hebraisk Velsignelse, der
sik-krede Barnet mod onde Øine — idet han
høitidelig sagde: Han vorde stærk som Juda
og velsignet med Rigdom som Asser!
Isak drak et Glas Viin og raabte: Ja,
det er godt nok; men jeg vedbliver dog at
paastaae, at det ikke var nogen fornuftig
Tid at gjøre Barsel paa. Dersom Drengen
endda var en Christen, saa kunde den
Larm, hvormed han blev født, betyde, at
han blev en stor Helt. Men som Jøde vil
det kun give ham dobbelt Aversion for al
Krig og Ufred; han bliver bestemt saa feig,
at endog Jøderne ville kalde ham feig.
Alle lo undtagen Moderen; thi
Kvinderne have af Naturen et chevaleresk Sind
og ville helst føde Helte. Hun sagde: Naa,
naa, Isak! Naar Drengen opvoxer under
Dine Øine og hver Dag seer pna Din store
Sabel, saa bliver han maaskee ikke saa
bange endda.
Top! raabte Onklen, jeg vil opdrage
ham! Giv Du ham først Patte, for det
kan jeg ikke, og lad ham saa komme i
Skole hos mig.
De Christne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
