- Project Runeberg -  Nordiske Digtere i vort Aarhundrede : en skandinavisk Anthologi /
489

(1870) [MARC] [MARC] Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Henrik Ibsen.

489

hørt. Saa gik han da i en Slags frivillig Landflygtighed. Da han kom til
Kjøbenhavn, faldt Dybbøl, da han kom til Berlin, saae han den sejrrige preussiske
Hær holde sit Indtog med Trophæer og Bytte. Under den Stemning, som herved
vaktes, begyndte »Brand« at voxe i ham. I Rom fuldendtes Digtet (1866,
femte Udg. 1868) og bragte for første Gang Ibsens Navn til hele Nordens
Kundskab. Her er Fordringen om det absolute Valg stillet med. en Sikkerhed,
der ikke levner Plads for nogen venskabelig Overenskomst: Alt eller Intet! hedder
det — her som hos Søren Kierkegaard, om hvis Tankegang Digtet minder,
skjøndt det ingenlunde har tilsigtet at omskrive hin Tænker i poetisk Form; at
Brand er Præst, er det Uvæsenlige, thi Fordringen stilles paa alle Puncter i
Livet, i Kjærligheden som i Konsten, i den højeste som i den ringeste Gjerning.

Det følgende Aar (1867, anden Udg. s. A.) udkom den fra Compositionens
Side en Del svagere dramatiske Digtning »Peer Gynt«, ligeledes skreven i Rom og
lige sorn »Brand« en polemisk Fakkel, men her slynget mere directe over i den
hjemlige Lejr. Mod samme Maal har Ibsen ogsaa sigtet i »De Unges Forbund«
(skrevet i Dresden 1869, anden Udg. s. A.), men her som hist har Satiren den
sande poetiske Almindelighed, der giver den en Mission i langt videre Kredse end
de, hvor dens Gjenstand nærmest kunde være at søge. Sidstnævnte Arbejde, der i
Modsætning til de to tidligere er skrevet med sceniske Fordringer for Øje, er
blevet opført saa vel i Christiania som i Stockholm og Kjøbenhavn.

Et Tilbageblik paa disse Værker viser, at den polemiske Aand, den
Indignation, der fra først af drev Ibsen til at »gjøre Vers«, endnu er fuld vaagen
i ham, og det er aabenbart en af hans poetiske Kalds vigtigste Opgaver at
gjøre Fyldest som polemiserende Reformator; det tør antages, at man heri vil
kunne finde et af Motiverne til hans vedvarende Borteværen fra Fædrelandet,
der har anerkjendt og understøttet hans Virksomhed ved en aarlig Digtergage.
Som hans skabende Aand imidlertid midt i det Polemiske har affødt saa positive
Tegninger som navnlig hans med den dybeste Forstaaelse opfattede
Kvindeskikkelser, saaledes vidne adskillige af hans andre Arbejder, først og fremmest
»Kongs-Emnerne«, om en anden Side af hans Digterbegavelse, der ikke er og
forhaabenlig heller ikke i Fremtiden vil blive mindre betydningsfuld for den
nordiske Litteratur end den ovenfor fremhævede.

Byggeplaner.

Jeg husker saa grant, som om idag det var

hændt,

Dengang jeg saa i Bladet mit første Digt
paa Prent,

Der sad jeg i mit Kammer, og med
dampende Drag

Jeg røgede min Pibe i saligt Selvbehag.

Jeg nynned og jeg læste vist for tyvende Gang

Avisen, som jeg den Dag fandt særdeles
interessant;

Og Phantasien drev sit ubændige Spil; —
Ak Herregud! lidt Sværmen hører Livet dog til!

Et Drømmeslot jeg bygged; det gik lystigt
og fort,

Jeg satte mig to Formaal, et lidet og et stort;
Det Store var at blive en udødelig Månd,
Det Lille var at eie en deilig Liljevand.

Mig syntes at i Planen var en herlig Harmoni,
Men siden er der kommen Forstyrrelse deri;
Alt som jeg blev fornuftig, blev det Hele

splittergalt:
Det Store blev saa lidet, det Lille blev mig Alt.

37

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:55:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norddigter/0585.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free