Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik
»Norge var et rige; det skal blive et
folk; alle skal blive et, og alle skal vide
med sig selv, at de er et!« Siden Håkon
talte disse galmandsord, står han stadigt
for mig som den rette konge. — (Ser ångst
frem for sig og hvisker:) Om der glimtede et
Guds kald i disse sælsomme ord? Om Gud
havde siddet inde med tanken til nu, og
vil strø den ud — og har kåret Håkon
til såmand?
Pål Flida
(kommer ind fra baggrunden).
Herre konge, jeg har nyt at melde.
Kong Skule.
Nyt?
Pål Flida.
En månd, som kommer nedenfra
fjorden, fortæller, at Birkebejnerne i Tunsberg
har sat sine skibe på vandet, og at der
har stævnet mange mænd sammen til byen
i de sidste dage.
Kong Skule.
Godt, vi vil møde dem — imorgen, eller så.
Pål Flida.
Herre, det kunde hænde, Birkebejnerne
tænkte på at møde os først.
Kong Skule.
Det har de ikke skibe nok til, og ikke
mandskab heller.
Pål Flida.
Men Ambjørn Jonssøn samler både
mandskab og skibe rundt om i Viken.
Kong Skule.
Desbedre; så slår vi dem allesammen,
ligesom ved Låka.
Pål Flida.
Herre, det går ikke så let at slå
Birkebejnerne to gange itræk.
Kong Skule.
Og hvorfor ikke det?
Pål Flida.
Fordi Norges saga ikke melder, at
sligt er hændt før i tiden. — Skal jeg
ikke skikke spejdere ud til Hovedø?
Kong Skule.
Det trænges ikke; det er mørk nat,
og skodde til.
Pål Flida.
Ja, ja, kongen skønner det bedst;
men kom ihug, herre, at alle er jer imod
her i Viken. Bymændene i Oslo hader jer,
og kommer Birkebejnerne, så gør de fælles
sag med dem.
Kong Skule
(med liv).
Pål Flida, skulde det ikke være
tænkeligt, at jeg kunde få Vikværingerne på
min side?
Pål Flida
(ser forundret på ham og ryster på hovedet).
Nej, herre, det er ikke tænkeligt.
Kong Skule.
Og hvorfor ikke?
Pål Flida.
Nej, for I har Trønderne på eders side.
Kong Skule.
Både Trøndere og Vikværinger vil
jeg have!
Pål Flida.
Nej, herre, det er ikke gørligt.
Kong Skule.
Ikke tænkeligt; ikke gørligt ! Og
hvorfor — hvorfor ikke?
Pål Flida.
Fordi Vikværingen er Vikværing og
Trønderen Trønder, og fordi sagaen ikke
melder om andet, og fordi det altid har
været slig.
Kong Skule.
Ja, ja, — du har ret. Gå.
Pål Flida.
Og jeg skal ingen spejdere sende?
Kong Skule.
Vent til daggry. (Pål Flida går.) Norges
saga melder ikke om sligt; det har aldrig
været så før. Pål Flida svarer mig, som
jeg svarede Håkon. Er der da trappetrin
både over og under? Højner Håkon sig
ligeså højt over mig, som jeg højner mig
over Pål Flida? Skulde Håkon have fået
syn for de ufødte tanker? og ikke jeg?
Hvem var jevnhøj med Harald Hårfager,
den tid der sad en konge på hvert næss,
og han sagde: nu får de falde, herefter
skal der kun være en. Han kastede den
gamle saga overende, skabte en ny saga.
(Ophold; han går grundende frem og tilbage, derpå stanser
han.) Kan en månd tage Guds kaldelse fra
en anden, således som han kan tage våben
og guld fra sin fældte fiende ? Kan et
kongs-emne tage kongsgerningen på sig,
således som ban kan tage kongskåben på?
Egen, som fældes til skibstømmer, kan
den sige: jeg vil være masten i skibet,
jeg vil tage furuens gerning, pege rank og
skinnende opad, bære gylden fløj på toppen,
slå med hvide, bugnende sejl i solskinnet
og synes for folket langt, langt borte? —
Nej, nej, du tunge, knudrede egestamme,
din plads er under kølen; der skal du
ligge og gøre nytte, stilt og useet af hvert
øje oppe i dagen; — dig er det, som skal
hindre skibet fra at kantre i uveiret;
masten med guldfløj og med bugnende sejl
skal føre det frem mod det nye, mod det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
