Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
498
Henrik Ibsen.
Jatgejr.
I har en hustru.
Kong Skule.
Hende tog jeg til at føde mig sønner.
Jatgejr.
Men I har en datter, herre, — en
mild o g herlig datter.
Kong Skule.
Var min datter en søn, så spurgte
jeg ikke dig hvad gåve jeg trængte,
(udbrydende:) Jeg maa have nogen om mig, som
lyder mig uden vilje selv, — som tror
usvigelig på mig, som vil holde sig inderst
til mig i godt og ondt, som kun lever for
at lyse og varme over mit liv, som må dø,
om jeg falder. Giv mig et råd, Jatgejr
skald!
Jatgejr.
Køb eder en hund, herre.
Kong Skule.
Skulde ikke et menneske strække til?
Jatgejr.
Sligt menneske måtte I lede længe
efter.
Kong Skule
(pludseligt).
Vil du være det for mig, Jatgejr!
Vil du være mig en søn! Du skal få
Norges krone i arv, — du skal få land og
rige, hvis du vil være mig en søn, leve for
mit livsværk og tro på mig!
Jatgejr.
Og hvad sikkerhed skulde jeg stille
for, at jeg ikke hyklede — ?
Kong Skule.
Slip dit kald i livet; digt aldrig mere,
så vil jeg tro dig!
Jatgejr.
Nej, herre, — det var at købe kronen
for dyrt.
Kong Skule.
Tænk dig om! Det er mere at være
konge end at være skald!
Jatgejr.
Ikke altid.
Kong Skule.
Det er kun dine udigtede kvad, du
skal öfre!
Jatgej r.
Udigtede kvad ere stedse de fagreste.
Kong Skule.
Men jeg må — jeg må have et
menneske, som kan tro på mig! Blot et
eneste! Jeg føler det, — har jeg det, så
er jeg frelst!
Jatgejr.
Tro på eder selv, da er I frelst!
Pål Flida
(kommer ilsomt).
Kong Skule, værg jer nu! Håkon
Håkonssøn ligger ved Elgjarnæss med hele
sin flåde!
Kong Skule.
Ved Elgjarnæss —! Han er ikke langt
borte da.
Jatgejr.
Nu i stål og plade! Sker her
mandefald inat, skal jeg gladelig være den første,
som falder for eder!
Kong Skule.
Du, som ikke vilde leve for mig.
J a t g a j r.
En månd kan falde for en andens
livsværk; men skal han blive ved at leve,
så må han leve for sit eget. (Går).
En Broder i lød.
Nu samler sig om Tyras Borg, —
Kan hænde, sidste Gang, —
Et Folk i Nød, et Folk i Sorg,
Med Flaget halvt paa Stang.
Forladt, forladt paa Farens Dag,
Forladt i Stridens Stund!
Var saadant ment det Nævetag,
Der loved godt for Nordens Sag
I Axelstad og Lund?
Det Ord, der flød, som om det kom
Fra Hjertet lige hid,
Det var da kun en Fraseflom, —
Og nu er Tørkens Tid!
Det Træ, som Blomstringsløfter gav
I Festens Solskinsvæld,
Det staar, af Stormen qvistet af,
Som Kors paa Nordens Ungdomsgrav,
Den første Alvorskvæld.
Det var da Løgn i Gildeskrud,
Kun giftigt Judaskys,
Hvad Norges Sønner jubled ud
Ved Sundets Strande nys!
Hvad taltes mellem Drot og Drot
Ved sidste Kongefærd?
O, legtes om igjen da blot
Kong Gustavs Leg paa Stockholms Slot
Med Carl den Tolvtes Sværd!
Et Folk i Sorg, paa Dødsens Tog,
Af hver en Ven forladt, —
Saa ender Danmarks Sagabog; —
Hvo har dens Finis sat?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
