Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Köbenhavns Universitets 450-årsdag. Professor Knud Fabricius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KÖBENHAVNS UNIVERSITETS 450-ÅRSDAG
23
gården» har rejst sig i Studiestræde. Efter at Polyteknisk læreanstalt
1890 var flyttet bort herfra til sin nye selvstændige bygning ved
Farimagsgade, overtog universitetet dets lokaler som et anneks, og
da arealet var udvidet ved köb af bispegårdens have, byggedes her
1915 »Studiegården», der navnlig indeholder en række laboratorier.
Her har de forskellige åndsfag fået deres studiebiblioteker, hvor de
studerende på förste hand kan göre sig bekendt med deres
arbejdsstof, og her holder universitetslærerne på grundlag af dem de
övel-ser med studenterne, som i höj este grad er egnede til at udvikle
og konstatere deres evner til selvstændig forskning. Det kan næppe
bestrides, at det arbejde, som udföres her, er særligt i pagt med
karakteristiske danske åndsanlæg i al deres styrke og al deres
begrænsning, så vist som en norsk forsker med grund har betegnet
»Köbenhavnerskolen» som »hæderlig, nögtern, kritisk og
velunderrettet».
Men ikke alene på åndelig föde byder Köbenhavns universitet nu
sine disciple. I Studiegården — ligesom ved flere instituter — findes
de stærkt besögte frokoststuer, som endog er blevet genstand for
litterær behandling af de her udviklede moderne bohemetyper.
Endnu betydningsfuldere er dog vei den billige studenterbespisning, der
voksede frem under Kn. Fabers rektorat og har til huse i
»Studenternes spisestuer» i den 1918—20 ombyggede Kommunitetsbygning
ud til Nörregade. Det var krigstiden og den påfölgende
inflations-periode, der fremkaldte disse humane foranstaltninger, der er
samtidige med rejsningen af det sidste store studenterkollegium, Th.
Rovsings skabning, »Studentergården». Det vilde være unaturligt
ikke i samme åndedræt at nævne den arkitekt, Martin Borch, som
har været mesteren for alle disse nybygninger: Studiegården,
Studentergården og Kommunitetsbygningen i dens nye skikkelse,
foruden — noget tidligere — for ombygningen af Regensen, der bl. a.
har givet anledning til et af Köbenhavns ejendommeligste og
smukkeste gadepartier: buegangen ud imod Rundetårn.
Også for universitetets lærere har de halvtredsindstyve år, som
er hengåede siden jubilæet 1879, medfört vigtige forandringer. På
initiativ af Kr. Erslev ændredes forfatningen i moderne ånd, så i
at den överste besluttende myndighed nu ligger i den akademiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
