Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Köbenhavns Universitets 450-årsdag. Professor Knud Fabricius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KÖBENHAVNS UNIVERSITETS 450-ÅRSDAG 25
13 studerende, er forholdstallet nu 1 pr. 17.* Forfatteren ser med
nogen ængstelse på denne akademiske tilvækst, navnlig når han
betragter Sverige i dets helhed, hvor befolkningen siden
århundredskiftet kun er bleven foröget med en femtedel, mens studentertallet
samtidig er næsten tredoblet. Men hvorledes er forholdet i
Danmark? Köbenhavns universitet havde i 1879 ca. 60 lærere og nu
122 (foruden undervisningsassistenter), men studentertallet er samtidig
gået op ’fra o. 800 til o. 5 000. Dette vil sige, at mens
forholdstallet ved periodens begyndelse, her som i Upsala, var 1—13, er
nu bröken sunket til 1—41. Men medens Danmarks befolkning
siden 1901 er foröget med to femtedele, er tallet på de studerende
her som i Sverige tredoblet. Tallet på studenter i forhold til
befolkningstilvæksten er altså ikke så abnormt som i vort naboland,
men studieforholdene ved vort universitet har til gengæld udviklet
sig til et stadium, der kun kan betegnes som krise. Når der, for
at tage et nærliggende eksempel, i öjeblikket findes 200
historiestuderende under tre professorer, kan enhver tænke sig til resultatet.
Hvorledes kan der blive tale om en virkelig forbindelse mellem
lærer og elever, når han ved eksaminatoriernes begyndelse ser ud
over et auditorium på 140 deltagere?
Under disse forhold er det som en dråbe i havet, når man har
villet lette Köbenhavns universitet ved at begynde en af kommunen
bekostet, propædeutisk universitetsundervisning i Aarhus. Thi denne,
der omfatter en professor og nogle docenter, har forelöbigt kun
formået at drage o. 60 studerende til sig. Og dog er der ikke tvivl
om, at man her er inde på en af de veje, som må fölges, dog med
et andet formål, end for at afhjælpe miseren. Et andet dansk
universitet har i århundreder været et önskemål, og det må naturligt
finde sin plads på den jyske halvö. Om stedet har der derimod
hersket tvivl og strid. For ti år siden, da folkeafstemningen i
Slesvig stod for dören, var der mange, som mente, at man af nationale
grunde burde fölge Cfiristian IV.s plan og give det plads i
Flensborg, for så vidt denne by ved afstemningen sluttede sig til
Danmark. I så fald talte også den omstændighed for tanken, at univer-
* Herved er bortset fra den lettelse, som Stockholms högskolas oprettelse
kan have medfört for Upsala.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
