Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Köbenhavns Universitets 450-årsdag. Professor Knud Fabricius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28 KNUD FABRICIUS
mulige kredse, og tillige at dokumentere, at denne videnskabelige
virksomhed här direkte betydning for långt flere end universitetets
lærere og studenter.
Et hovedmiddel hertil har man set i den folkelige
universitetsundervisning, »folkeuniversitetet», som for 30 år siden begyndte i
Danmark efter engelsk forbillede. Målet var »ved ordnede
foredragsrækker af universitetsdannede mænd at söge at sprede videnskabelig
oplysning blandt folket». Universitetet nedsatte et udvalg, der som
et hovedkontor ordnede og ledede virksomheden, navnlig ved at
tilvejebringe de fornödne foredragsholdere. Rundt om i landet, særlig
i köbstæderne, dannede der sig ved privat initiativ lokale foreninger,
der henvendte sig til universitetsudvalget om emner og
foredragsholdere og lönnede disse af deres årsbidrag. Staten og forskellige
fonds stöttede foretagendet ved årlige tilskud. Som grundlag for
foredragsrækkerne udarbejdedes der af foredragsholderne »grundrids»,
der for en billig pris, men til gengæld obligatorisk, erhvervedes af
deltagerne för foredragenes begyndelse, og disse afsluttedes med
spörge-timer, hvor de behandlede emner var genstand for dröftelse mellem
foredragsholderne og tilhorerne. Tilslutningen til bevægelsen var i
begyndelsen overordentlig stærk, lokalforeninger på 6—800
medlemmer var ikke ualmindelige. Dette kan ikke undre, thi
universitetsprofessorer med velkendte navne deltog ivrigt og aktivt, og det
var sikkert det almindelige, som en anset videnskabsmand har
erklæret, ikke at indskrænke sig til at meddele de videnskabelige
resultater, men at lade tilhorerne selv, om end i store træk og
populær fremstilling, fölge de slutningsrækker, hvormed disse resultater
var nåede.
Det er imidlertid ikke i længden lykkedes at bevare den interesse
i befolkningen, som man i begyndelsen kunde regne med. I de
förste 25 halvår fandtes" der i alt 90 lokalforeninger (46 bykredse
og 44 landkredse), i de næste 25 kun 75. I dette öjeblik er tallet
49. Mens deltagernes antal i de förste år var 10 000 og derover om
året, er man nu nede på et meget lavere tal. Men denne
tilbagegang skyldes ikke alene befolkningen selv, hos hvem der i årenes
löb er vokset rivaliserende interesser frem, foruden at
oplysningsarbejdet er blevet taget op af de enkelte sociale klasser (især fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
