Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kronborg. Museumsinspektör Otto Andrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68 OTTO ANDRUP
Rigsrddssalen efter restaureringen.
.Restaureringens kunst er en vanskelig kunst. At genskabe det
forsvundne er i det store og hele altid en umulighed. Hvis
problemerne löses ved kopiering af gamle ordninger andetsteds fra, giver
det let en skematisk törhed og en kunstnerisk ufrihed i arbejdet.
Resultatet er endda historisk set ofte kun pauvert, dels fordi
parallelerne stundom er for ensidigt dragne, dels fordi
kunsthistorien på nogle punkter er så tilfældigt orienteret og på andre i
så stærk fremgang, at det resultat, som var god latin for kort tid
siden, nu let föles som svagt og usammenhængende. Man tænke
blot på 1870-ernes restaureringsprincip, f. eks. på Frederiksborg,
hvor man, ved genskabelsen af denne danske borg, lånte ikke blot
enkelte motiver men hele opbygninger af renaissancelofter, i een
sal fra Sverige, i den næste fra Venezia, i en tredie fra Rhinegnene.
»Renaissance var renaissance».
Under diskussioner, museumsmænd indbyrdes, har yngre kolleger
ofte med hårdhed vendt sig mod enhver nytskabende restaurering.
En kunsthistoriker hævder f. eks., at den konservator, som får
et billede med udstukne öjne til istandsættelse, aldrig burde male
öjnene op men blot underlægge hullet med en neutral farve, så
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
